Kære kristne venner, vent tålmodigt på Herrens komme. Tænk på landmanden, der med forventning ser frem til den værdifulde høst fra sine marker. Han venter tålmodigt, mens regnen giver vækst, både den tidlige og den sene regn. Sådan skal I også være tålmodige og holde ud, for Herren kommer snart. Lad være med at klage over hinanden, for at I ikke selv skal blive dømt. Den store Dommer står allerede klar ved døren. Følg det eksempel på tålmodighed i lidelse, som de gamle profeter har givet jer. De var jo mennesker, der levede tæt på Gud og talte på hans vegne. Vi ved, at de, der holdt ud gennem lidelserne, blev velsignet af Gud. I har hørt om Jobs udholdenhed, og I ved, hvordan Gud velsignede ham til sidst, for han er en kærlig og barmhjertig Gud. Husk også på, kære venner, at I ikke må sværge, hverken ved Himlen eller jorden eller noget som helst andet. Hvis I mener „ja”, så sig „ja”, og hvis I mener „nej”, så sig „nej”, ellers vil Gud dømme jer.
Læs Jakobs Brev 5
Lyt til Jakobs Brev 5
Del
Sammenlign Alle Oversættelser: Jakobs Brev 5:7-12
11 dage
Hvilke konsekvenser har det, at du er en kristen? Rigtig mange, svar Jakob i dette brev. Du kan lære om en død kristendom uden gerninger. Du bliver undervist i en kraftfuldt kristenliv med opfordringer til et liv med Gud. Du bliver advaret mod pral og bagtalelse. Du blive opfordret til et liv i bøn og tålmodighed. Her får du vejledning og opmuntring i troens liv. Skrevet af Frederik Berggren Smidt
Gem vers, læs offline, se undervisningsklip og meget mere!
Hjem
Bibel
Læseplaner
Videoer