Esajasʼ Bog 62:1-5

For Zions skyld vil jeg ikke tie. For Jerusalems skyld får jeg ikke ro, før retfærdigheden bryder igennem som morgenrøden, og frelsen som en flammende fakkel. Folkeslagene skal få øjnene op for, at du er god, og konger skal se din herlighed. Herren giver dig et nyt navn, som han selv vælger. Da bliver du som en prægtig kongekrone i Herren, din Guds, hånd. Du skal ikke længere kaldes „Den forkastede”, og dit land skal ikke længere hedde „Det gudsforladte land”. Nej, du skal kaldes „Min elskede” og „Min brud”, for Herren glæder sig over dig og hjemfører dig som sin brud. Som en ung mand bygger et hjem med sin brud, vil dine hjemvendte sønner bygge deres hjem i dig. Som en brudgom, der fryder sig over sin brud, vil Gud fryde sig over dig.