Esajasʼ Bog 56

56
Frelse for alle, som gør Guds vilje
1„Gør det rette og udfør min vilje,” siger Herren, „for jeg kommer snart for at redde og befri jer. 2Velsignede er de, som holder fast ved min vilje, overholder sabbatten og afstår fra at handle ondt.
3Den fremmede, som ønsker at tjene mig, må ikke sige: ‚Herren regner mig ikke med til sit folk.’ Den kastrerede må ikke sige: ‚Jeg er som et udtørret træ.’ 4For jeg, Herren, siger til den kastrerede, som holder sabbatten, gør min vilje og ikke bryder min pagt: 5Jeg vil give dig en anerkendelse og ære inden for murene af mit tempel, som overgår det at have sønner og døtre. Det bliver en anerkendelse, som skal vare evigt. 6Og til de fremmede, som ønsker at tjene og elske mig, og som overholder sabbatsdagen og ikke bryder min pagt, siger jeg: 7Jeg vil føre jer til mit hellige bjerg, så I oplever glæden ved at tilbede mig i mit tempel. Jeg vil tage imod jeres brændofre og slagtofre, for mit tempel skal være et bønnens hus for alle folkeslag. 8Når jeg samler Israels fordrevne folk, vil jeg lægge flere til dem, som allerede er samlet.”
Israels korrupte ledere
9Kom her, I vilde dyr fra skoven, kom og æd, tag for jer af retterne. 10Folkets ledere er som blinde vagtposter, der intet sanser. De er som vagthunde, der ikke kan gø, men ligger og daser og drømmer. 11Men samtidig er de grådige, altid på udkig efter rov. Som hyrder er de uduelige. De aner ikke, hvad der foregår. De gør, som de vil, og tænker kun på at mele deres egen kage.
12„Kom venner,” siger de, „lad os feste. Jeg henter vin og øl, så vi kan drikke os fulde. Sådan vil vi have det hver dag. Hvor er det skønt!”

Valgt i Øjeblikket:

Esajasʼ Bog 56: BPH

Markering

Del

Kopiér

None

Vil du have dine markeringer gemt på tværs af alle dine enheder? Tilmeld dig eller log ind

YouVersion bruger cookies til at personliggøre din oplevelse. Når du bruger vores hjemmeside, accepterer du vores brug af cookies som beskrevet i vores privatlivspolitik