1. Mosebog 11:1-9

I begyndelsen talte alle mennesker samme sprog. Efter oversvømmelsen bevægede de sig rundt i Østen og kom til en frugtbar slette i landet Shinar, hvor de slog sig ned. De sagde til hinanden: „Lad os forme mursten og brænde dem hårde, og lad os bruge asfalt som mørtel. Så kan vi bygge en stor by med et tårn, som når op til himlen. Et sådant projekt vil gøre os berømte og hindre, at vi bliver spredt ud over jorden.” Men Gud steg ned for at se på byen og tårnet, som de var ved at bygge. „Se, hvad de er i stand til at udrette, når de er enige og taler samme sprog,” sagde Gud. „Intet vil være umuligt for dem. Lad os derfor give dem forskellige sprog, så de ikke længere forstår hinanden.” På den måde fik Gud spredt dem ud over hele jorden, og de fik aldrig fuldendt deres byggeri. Man kaldte den påbegyndte by for Babel, for det var dér, Herren forvirrede menneskene ved at give dem forskellige sprog, og som følge deraf spredtes de ud over hele jorden.