Daniels Bog 10:15-19

Mens jeg lyttede til englens ord, stod jeg med bøjet hoved, ude af stand til at sige noget. Men så rørte han ved mine læber, og jeg åbnede munden og sagde: „Herre, ved synet af dig blev jeg skrækslagen og ganske udmattet. Hvordan skulle jeg, din ringe tjener, turde sige noget til dig, herre? Jeg kan dårligt få vejret af skræk og udmattelse.” Englen, der lignede et menneske, rørte igen ved mig, og jeg følte mig styrket. „Vær ikke bange,” sagde han. „Gud sætter stor pris på dig. Vær frimodig og stærk.” Hans ord styrkede mig, og jeg sagde: „Tal kun, herre, for du har styrket mig.”