Apostlenes Gerninger 9:1-9

Saul var stadig fuld af had til Herrens disciple. Han levede og åndede kun for at få dem alle sammen udryddet. Han opsøgte ypperstepræsten i Jerusalem og bad om at få nogle breve med til synagogerne i Damaskus, så han kunne arrestere dem, som holdt sig til „Vejen”, både mænd og kvinder, og føre dem i lænker til Jerusalem. Kort før han nåede frem til Damaskus, blev han pludselig omsluttet og blændet af et stærkt lys fra himlen. Han faldt på knæ med ansigtet mod jorden og hørte en stemme, der sagde: „Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig?” „Hvem er du, Herre?” spurgte han. Stemmen svarede: „Jeg er nazaræeren Jesus, som du forfølger! Men rejs dig nu op og gå ind i byen. Dér vil du få at vide, hvad du skal gøre.” De mænd, der var sammen med Saul, stod målløse. De kunne høre, at der var en, der talte til Saul, men de kunne ikke se nogen. Saul rejste sig langsomt op, men da han åbnede øjnene igen, kunne han intet se. Hans ledsagere tog ham ved hånden og førte ham ind til Damaskus. I de næste tre dage kunne han intet se, og han hverken spiste eller drak noget i den tid.