Salmernes Bog 139:13-24

Du har skabt mig som den, jeg er, du formede mig i min mors mave. Tak, Gud, at du skabte mig så forunderligt, dit skaberværk er fantastisk. Du så på mig, da jeg blev dannet i det skjulte, da jeg langsomt voksede i livmoderens mørke. Mens jeg endnu var et foster, så du mig. Mit livsløb var planlagt og skrevet ned i din bog, længe før jeg så dagens lys. Forunderlige og fuldkomne er dine tanker, Gud, de overgår langt, hvad jeg kan fatte. Kunne de tælles, ville de være talrige som sandet. Jeg ville aldrig nå til ende med dem. Jeg ville ønske, du ville udrydde de gudløse, få de morderiske mænd til at lade mig være i fred. De vanærer dit navn og håner dig, de er blasfemiske og taler ondt om dig. Herre, jeg hader enhver, der hader dig, jeg føler lede ved dem, der er imod dig. Dine fjender er også mine fjender, jeg hader dem af hele mit hjerte. Undersøg mig og se på mit hjerte, Gud! Gransk mine motiver og afslør mine tanker! Hvis du ser, at jeg er kommet på afveje, så led mig tilbage til det evige livs vej.