Psalms 139:13-18

Du har skabt mig som den, jeg er,
du formede mig i min mors mave.
Tak, Gud, at du skabte mig så forunderligt,
dit skaberværk er fantastisk.
Du så på mig, da jeg blev dannet i det skjulte,
da jeg langsomt voksede i livmoderens mørke.
Mens jeg endnu var et foster, så du mig.
Mit livsløb var planlagt og skrevet ned i din bog,
længe før jeg så dagens lys.
Forunderlige og fuldkomne er dine tanker, Gud,
de overgår langt, hvad jeg kan fatte.
Kunne de tælles, ville de være talrige som sandet.
Jeg ville aldrig nå til ende med dem.