Proverbs 12:1-12

Den, der elsker at blive vejledt, er klog,
det er tåbeligt at hade irettesættelse.
Den gode bliver accepteret af Gud,
den, der har onde bagtanker, bliver dømt.
Den onde lider altid af rodløshed,
den gudfrygtiges rødder stikker dybt.
En dygtig kone er sin mands glæde og stolthed,
en dårlig kone tager livsmodet fra ham.
Den gudfrygtige udtænker gode planer,
den gudløse udklækker løgn.
Onde menneskers anklager bringer død med sig,
den retskafne reddes af sine kloge ord.
De gudløse går til grunde, og deres slægt ophører,
de gudfrygtiges slægt skal bestå.
Man beundrer et klogt menneske,
men foragter en fordærvet tankegang.
Bedre at være beskeden, når man er velhavende,
end at være overlegen, når man intet ejer.
Den retskafne har omsorg endog for sine dyr,
den onde er selv i bedste fald grusom.
Den, der passer sit arbejde, har nok at spise,
den, der kun bygger luftkasteller, mangler sund fornuft.
De onde misunder hinandens bytte,
den retskafne nyder frugten af sit arbejde.