Genesis 1:1-13

I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Jorden var øde og tom, og urdybet lå hen i totalt mørke, men Guds Ånd svævede over de mørke vande. Så sagde Gud: „Der skal blive lys!” og så var der lys. Gud glædede sig over lyset, og han satte skel mellem lyset og mørket. Tiden med lys kaldte han dag , og tiden med mørke kaldte han nat . Det blev aften, og det blev morgen. Det var den første dag. Så sagde Gud: „Der skal være en hvælving midt i alt vandet til at dele det.” Og Gud dannede en hvælving, så vandet ovenfor den blev adskilt fra vandet nedenfor den. Hvælvingen kaldte han himmel . Det blev aften, og det blev morgen. Det var den anden dag. Dernæst sagde Gud: „Vandet under himmelhvælvingen skal samle sig, så det tørre land kommer til syne.” Og sådan skete det. Det tørre land kaldte han jord , og de steder, hvor vandet var, kaldte han hav ; og Gud glædede sig over sit værk. Derpå sagde Gud: „Grønne planter, der bærer frø, skal spire frem af jorden, og frugttræer, som bærer frugt med kerner, skal vokse op, så de kan formere sig, hver efter sin art.” Og sådan blev det. Op af jorden spirede grønne planter, som bar frø, og træer, som bar frugt med kerner, hver efter sin art. Og Gud glædede sig over sit værk. Det blev aften, og det blev morgen. Det var den tredje dag.

1. Mosebog 1:1-13