Søgeresultater for: james 1:27
1. Mosebog 27:1 (BPH)
Da Isak var blevet gammel og ikke længere kunne se, kaldte han en dag sin ældste søn, Esau, til sig. „Min søn!” sagde han. „Ja, hvad er der, far?” svarede Esau.
1. Mosebog 27:2 (BPH)
„Jeg er nu en gammel mand og kan dø når som helst.
1. Mosebog 27:3 (BPH)
Tag din bue og dine pile og gå ud og skyd mig et stykke vildt.
1. Mosebog 27:4 (BPH)
Tilbered så en lækker ret mad – sådan som jeg kan lide den. Bring den så her, så jeg kan nyde den og give dig min velsignelse, inden jeg dør.”
1. Mosebog 27:5 (BPH)
Nu stod Rebekka imidlertid og lyttede, da Isak talte til Esau. Så da Esau gik ud for at skyde noget vildt til sin far,
1. Mosebog 27:6 (BPH)
kaldte hun på Jakob og sagde: „Jeg hørte din far sige til din bror:
1. Mosebog 27:7 (BPH)
‚Skyd mig et stykke vildt og tilbered det, så jeg kan spise det. Bagefter vil jeg give dig Herrens velsignelse, inden jeg dør.’
1. Mosebog 27:8 (BPH)
Men hør nu godt efter, Jakob, og gør nøjagtig, som jeg siger:
1. Mosebog 27:9 (BPH)
Gå ud og hent mig to af de bedste gedekid fra flokken, så skal jeg lave en lækker ret mad, sådan som din far kan lide den.
1. Mosebog 27:10 (BPH)
Derefter skal du servere maden for din far, så han kan nyde den og give dig velsignelsen, inden han dør.”
1. Mosebog 27:11 (BPH)
„Jamen mor,” indvendte Jakob. „Esaus hud er jo lige så lodden, som min er glat.
1. Mosebog 27:12 (BPH)
Hvad nu, hvis far føler på mig? Så opdager han, at jeg bedrager ham, og så får jeg en forbandelse i stedet for en velsignelse.”
1. Mosebog 27:13 (BPH)
Men hans mor svarede: „Forbandelsen tager jeg på mig! Bare gør, som jeg siger. Gå nu ud og hent de gedekid!”
1. Mosebog 27:14 (BPH)
Så gik Jakob ud og hentede kiddene og gav hende dem, hvorefter hun tilberedte en lækker ret mad, sådan som hans far kunne lide den.
1. Mosebog 27:15 (BPH)
Dernæst tog hun Esaus bedste tøj og gav Jakob det på.
1. Mosebog 27:16 (BPH)
Hans glatte arme og hals dækkede hun med skindet fra gedekiddene.
1. Mosebog 27:17 (BPH)
Så rakte hun ham den lækre mad og det brød, hun havde bagt.
1. Mosebog 27:18 (BPH)
Han gik så ind med det og sagde: „Værsgo, far!” „Tak!” sagde Isak. „Hvem er det, der taler?”
1. Mosebog 27:19 (BPH)
„Det er Esau, din ældste søn!” svarede Jakob. „Jeg har gjort, som du sagde! Sæt dig nu op og spis vildtet, så du kan give mig din velsignelse!”
1. Mosebog 27:20 (BPH)
„Hvordan bar du dig ad med at klare det så hurtigt, min søn?” „Herren, din Gud, sendte byttet lige i armene på mig!” svarede Jakob.