Bibel App logo
Søgeikon

Romerbrevet 9:30-33 - Sammenlign alle versioner

Romerbrevet 9:30-33 BPH (Bibelen på Hverdagsdansk)

Hvad kan vi uddrage af alt det her? At folk, som ikke er jøder, og som ikke stræbte efter at blive accepteret af Gud, blev accepteret, vel at mærke på grund af deres tro. Men jøderne, som hele tiden stræbte efter det ved at prøve at overholde loven, opnåede det aldrig. Hvorfor ikke? Fordi de mente, at han ville godtage dem på grund af deres gode gerninger, ikke på grund af deres tro. De snublede over „anstødsstenen”, og dermed opfyldte de Skriftens ord: „Jeg lægger en anstødssten på Zions bjerg, og folk vil snuble over den. Men de, der tror på ham, vil ikke blive skuffede.”

Romerbrevet 9:30-33 DA1871 (Danske Bibel 1871/1907)

Hvad skulle vi da sige? At Hedninger, som ikke jagede efter Retfærdighed, fik Retfærdighed, nemlig Retfærdigheden af Tro; men Israel, som jagede efter en Retfærdigheds Lov, naaede ikke til en saadan Lov. Hvorfor? fordi de ikke søgte den af Tro, men som af Gerninger. De stødte an paa Anstødsstenen, som der er skrevet: „Se, jeg sætter i Zion en Anstødssten og en Forargelses Klippe; og den, som tror paa ham, skal ikke blive til Skamme.“