Salmernes Bog 73:1-28
Salmernes Bog 73:1-28 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)
Kun god er Gud imod Israel, imod de rene af Hjertet. Men jeg — nær vare mine Fødder bøjede af Vejen; mine Skridt vare lige ved at glide ud. Thi jeg blev nidkær over Daarerne; jeg maatte se, at det gik de ugudelige vel. Thi der findes intet Baand for dem indtil deres Død, og deres Styrke er vel ved Magt. De have ikke Møje som andre Folk, og de blive ikke plagede som andre Mennesker. Derfor har Hovmod prydet dem som en Kæde, Vold skjuler dem som et Smykke. Deres Øjne staa ud af Fedme; Hjertets Tanker faa Fremgang. De haane og tale i Ondskab om at øve Vold; fra det høje tale de. De sætte deres Mund i Himmelen, og deres Tunge farer frem paa Jorden. Derfor vender deres Folk hid, og Vand i fulde Drag uddrikkes af dem. Og de sige: Hvorledes skulde Gud vide det? og er der Kundskab hos den Højeste? Se, disse ere de ugudelige; dog ere de rolige til evig Tid, de forøge deres Gods. Kun forgæves har jeg renset mit Hjerte og toet mine Hænder i Uskyldighed. Og dog blev jeg plaget den ganske Dag, og min Straf var der hver Morgen. Dersom jeg havde sagt: Jeg vil føre saadan Tale; se, da havde jeg handlet troløst imod dine Børns Slægt. Og jeg tænkte efter for at forstaa det; men det var en Kval i mine Øjne, indtil jeg gik ind i Guds Helligdomme og gav Agt paa deres Endeligt. Kun paa slibrige Steder sætter du dem; du lader dem falde til at ødelægges. Hvorledes ere de i et Øjeblik gaaede til Grunde? de ere omkomne, de have faaet Ende ved Forskrækkelserne. De ere ligesom en Drøm, naar een er opvaagnet; Herre! naar du opvaagner, vil du foragte deres Billede. Da mit Hjerte var bittert, og det stak mig i mine Nyrer, da var jeg ufornuftig og kunde ikke forstaa noget, jeg var som et Dyr for dig. Men jeg vil stedse blive hos dig; du holder ved min højre Haand. Du leder mig efter dit Raad, og derefter optager du mig til Ære. Hvem har jeg i Himlene? og lige med dig har jeg ikke Lyst til noget paa Jorden. Forsmægter mit Kød og mit Hjerte, saa er Gud mit Hjertes Klippe og min Del evindelig. Thi se, de som holde sig langt borte fra dig, omkomme; du udrydder hver den, som ved Bolen viger af fra dig. Men det er mig godt, at Gud er mig nær; jeg har sat mit Haab paa den Herre, Herre, at jeg kan fortælle alle dine Gerninger.
Salmernes Bog 73:1-28 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)
Gud er god mod sit folk, mod dem, hvis hjerte er rent. Men jeg var på nippet til at miste min tro, jeg var kommet snublende nær til afgrunden. For jeg blev misundelig på de stolte og gudløse, de har jo fremgang på trods af deres ondskab. Alt går så glat og sorgløst for dem, de er raske og strutter af sundhed. De bekymrer sig ikke om noget som helst, eller plages af problemer som os andre. Derfor knejser de med hovedet i deres hovmod, de omgiver sig med vold, som var det en kappe. Ondskaben vælter ud af deres indre, deres tanker er fyldt med nedrige planer. Deres tale er ondskabsfuld og hånlig, de er fyldt med foragt og trusler mod andre. De gør oprør mod Gud i Himlen og opfører sig, som om de ejede hele jorden. Derfor bøjer folket sig for dem og giver dem alt, hvad de forlanger. „Der findes ingen Gud, som kan se os,” påstår de. „Den Højeste Gud aner ingenting.” Sikken et grusomt hovmod. Deres velstand øges, uden at de anstrenger sig for det. Jeg var fristet til at tænke: „Det hele er håbløst. Hvad er fordelen ved at leve et retskaffent liv? Det giver mig kun problemer dagen lang, og jeg pines fra morgen til aften.” Men hvis jeg virkelig havde sagt sådan, ville jeg være en forræder mod dit folk. Jeg har prøvet at forstå det, men det er bestemt ikke let. Så gik jeg ind i dit tempels forgårde, Gud, og du forklarede mig de ondes endeligt. Jeg indså, at de er ude på et skråplan, du vil straffe dem med døden engang. På et øjeblik er det forbi med dem, de vil opleve en frygtelig afslutning på livet. Deres liv er som en drøm, der forsvinder, når man vågner. Når du griber ind, Herre, bliver det enden på deres liv. Da indså jeg, hvor bitter jeg var blevet, hvor misundelig jeg var på de gudløses succes. Dengang var jeg dum og uvidende, som et dyr, der intet forstår. Men alligevel har du ikke forkastet mig, Gud. Du holder fast ved min højre hånd. Du rådgiver mig på livets vej, og til sidst går jeg ind til herligheden. Det er dig, jeg vil tjene og tilbede, Gud, ingen andre i verden kan jeg stole på. Kroppen kan svigte og livsmodet synke, men du er min tilflugt og tryghed for evigt. Alle, der vender dig ryggen, går til grunde, du udrydder dem, der gør oprør imod dig. At leve i Guds nærhed er min lykke! Jeg har valgt at stole på min Herre og Gud, og vidne om alle hans velgerninger.