Salmernes Bog 22:1-31
Salmernes Bog 22:1-31 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)
Til Sangmesteren; til „Morgenrødens Hind‟ ; en Psalme af David. Min Gud, min Gud! hvorfor har du forladt mig, du er fjern fra min Frelse, fra mit Klageskrig. Min Gud! jeg raaber om Dagen, og du svarer ikke; og om Natten, og jeg kan ikke være stille. Men du er hellig, du, som bor iblandt Israels Lovsange! Vore Fædre forlode sig paa dig; de forlode sig paa dig, og du friede dem. Til dig raabte de og frelstes; de forlode sig paa dig, og bleve ikke beskæmmede. Men jeg er en Orm og ikke en Mand, Menneskens Spot og Folks Foragt. Alle de, som se mig, spotte mig; de vrænge Mund, de ryste med Hovedet: „Vælt det paa Herren, han befri ham; han redde ham, efterdi han har Lyst til ham‟! Du er dog den, som drog mig af Moders Liv, du lod mig hvile trygt ved min Moders Bryster. Paa dig er jeg kastet fra Moders Liv af; du er min Gud fra min Moders Skød. Vær ikke langt fra mig, thi Angest er nær; thi der er ingen Hjælper. Mange Øksne have omgivet mig; Basans Tyre have omringet mig. De oplode deres Gab imod mig som en Løve, der river og brøler. Jeg er udøst som Vand, og alle mine Ben adskille sig; mit Hjerte er som Voks, det smelter midt i mit Liv. Min Kraft er tørret som et Potteskaar, min Tunge hænger ved mine Gummer, og du lægger mig ned i Dødens Støv. Thi Hunde have omgivet mig; de ondes Hob har omringet mig; de have gennemboret mine Hænder og mine Fødder. Jeg kan tælle alle mine Ben; de se til, de se paa mig. De dele mine Klæder imellem sig og kaste Lod om mit Klædebon. Men du, Herre, vær ikke langt borte! min Styrke, skynd dig at hjælpe mig! Red min Sjæl fra Sværdet, min eneste fra Hundes Vold! Frels mig fra Løvens Gab og fra Enhjørningens Horn! Du har bønhørt mig. Jeg vil forkynde dit Navn for mine Brødre, midt i Forsamlingen vil jeg love dig. I, som frygte Herren, lover ham! al Jakobs Sæd, ærer ham! og bæver for ham, al Israels Sæd! Thi han har ikke foragtet og ej havt Vederstyggelighed for den elendiges Elendighed og ikke skjult sit Ansigt for ham; men der han raabte til ham, hørte han det. Fra dig begynder min Lovsang i en stor Forsamling; jeg vil betale mine Løfter i Paasyn af dem, som frygte ham. De sagtmodige skulle æde og mættes, Herren skal prises af dem, som søge ham; eders Hjerter leve altid! Alle Verdens Ender skulle komme det i Hu og omvende sig til Herren; og alle Hedningernes Slægter skulle tilbede for dit Ansigt. Thi Riget hører Herren til, og han hersker over Hedningerne. Alle mægtige paa Jorden skulle æde og tilbede; for ham skulle alle de bøje sig, som sank i Muld, og den, som ikke kunde holde sin Sjæl i Live. Efterkommerne skulle tjene ham; der skal fortælles om Herren til Efterslægten.
Salmernes Bog 22:1-31 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)
Min Gud! Min Gud! Hvorfor har du forladt mig? Hvorfor hjælper du mig ikke? Hvorfor lytter du ikke til mit skrig? Dag efter dag råber jeg til dig, men du svarer mig ikke. Hver nat hører du min røst, men du giver mig ingen trøst. Og dog, du er vores Gud, som sidder på tronen, Israel lovpriser dine undere. Det var dig, vore forfædre stolede på, og du befriede dem. Det var dig, de råbte til, og de blev reddet, du skuffede aldrig deres tillid til dig. Men jeg føler mig som en ussel orm, jeg bliver hånet og foragtet af alle. Enhver, der ser mig, griner ad mig, ryster på hovedet eller vrænger ad mig. „Er det ham, der stoler på Herren?” håner de. „Så lad os se, om Herren redder ham. Hvis Herren elsker ham så meget, så burde han gribe ind og frelse ham!” Herre, du var der, da jeg blev født, du gav mig tryghed ved min mors bryst. Fra fødslen har du været den, der hjalp mig, hele mit liv har du været min Gud. Hold dig ikke borte fra mig nu, for jeg er undergangen nær, og ingen andre kan hjælpe mig. Frygtindgydende fjender har omringet mig, som en hjord af vilde tyre fra Bashan. Som sultne og brølende løver kommer de imod mig med åbent gab. Min styrke er sivet bort som vand i sandet, alle mine knogler føles, som er de gået af led, mit hjerte hamrer i halsen på mig. Mine læber er tørre som potteskår, min tunge klistrer til ganen, du har bragt mig til gravens rand. Mine fjender kredser omkring mig som hunde, en bande af forbrydere omringer mig. De har gennemboret mine hænder og fødder. Jeg kan tælle alle mine knogler. Med skadefryd stirrer fjenderne på mig. De delte mine klæder imellem sig og trak lod om min kjortel. Herre, hold dig ikke på afstand. Du er min redning, kom mig til hjælp. Frels mig fra døden, red mig fra de vilde hunde. Lad mig undslippe løvens gab, lad mig ikke blive dræbt af bøflens horn. Gud, du har hørt min bøn. Jeg vil fortælle om dig til mine landsmænd, jeg vil synge din pris midt i en stor forsamling. Pris Herren, I, der kender ham, giv ham ære, Jakobs efterkommere, vis ham ærefrygt, Israels folk, for han lod ikke den fortvivlede i stikken, han vendte sig ikke bort og gik sin vej. Han lyttede til mit råb om hjælp. Jeg vil lovsynge dig, når folket samles, jeg vil opfylde mine løfter for øjnene af dit folk. De ydmyge skal spise og alle blive mætte, de, som beder dig om hjælp, skal prise dig. Må de altid leve under din velsignelse. Alverden skal se det og vende sig til dig, Herre, alle folkeslag skal komme og tilbede dig. For magten tilhører dig, du er Konge over alle nationer. Alle de fornemme og rige skal bøje sig for dig. Alle dødelige mennesker skal knæle ned for dig. De kommende generationer skal tjene dig og høre om dine underfulde gerninger.
