Salmernes Bog 119:89-93 - Compare All Versions

Salmernes Bog 119:89-93 DA1871 (Danske Bibel 1871/1907)

Herre! dit Ord bestaar evindelig i Himlene. Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt; du befæstede Jorden, og den stod fast. De bestaa endnu denne Dag efter dine Domme; thi de ere alle dine Tjenere. Dersom ikke din Lov havde været min Lyst, da var jeg omkommen udi min Elendighed. Jeg skal i Evighed ikke forglemme dine Befalinger; thi ved dem holdt du mig i Live.

Salmernes Bog 119:89-93 BPH (Bibelen på Hverdagsdansk)

Dit ord, Herre, står ved magt til evig tid, det er fast forankret i Himlen. Din trofasthed rækker fra slægt til slægt, du har grundfæstet jorden, så den ikke kan rokkes. Dine love står fast til denne dag, for du er universets Herre. Dit ord gav mig den trøst, jeg havde brug for, ellers var jeg for længst gået til grunde. Dine love vil jeg aldrig glemme, for det er dem, der holder mig i live.