Gå til indhold

Mattæusevangeliet 26:47-50 - Sammenlign alle versioner

Mattæusevangeliet 26:47-50 BPH (Bibelen på Hverdagsdansk)

Ordene hang endnu i luften, da Judas dukkede frem af mørket – han, som var en af de Tolv. Han kom med en stor flok mænd, der var bevæbnet med sværd og knipler og udsendt af ypperstepræsterne og de øvrige jødiske ledere. Forræderen havde i forvejen sagt til dem: „Den mand, jeg hilser med et kys på kinden, ham skal I gribe!” Derfor gik Judas lige hen til Jesus og sagde: „God aften, Mester!” og gav ham et kys på kinden. „Min ven,” svarede Jesus, „er det for at vise din hengivenhed, du er kommet?” I samme øjeblik omringede mændene Jesus og holdt ham fast.

Mattæusevangeliet 26:47-50 DA1871 (Danske Bibel 1871/1907)

Og medens han endnu talte, se, da kom Judas, en af de tolv, og med ham en stor Skare, med Sværd og Knipler, fra Ypperstepræsterne og Folkets Ældste. Men han, som forraadte ham, havde givet dem et Tegn og sagt: „Den, som jeg kysser, ham er det; griber ham!“ Og han traadte straks hen til Jesus og sagde: „Hil være dig, Rabbi!“ og kyssede ham. Men Jesus sagde til ham: „Ven, hvorfor kommer du her?“ Da traadte de til og lagde Haand paa Jesus og grebe ham.