Jobs Bog 14:1-17 - Compare All Versions

Del

Et Menneske, født af en Kvinde, lever en stakket Tid og mættes af Uro. Han gaar op som et Blomster og henvisner, han flyr som en Skygge og bestaar ikke. Ogsaa over en saadan oplader du dine Øjne og fører mig for din Dom. Ja, kom der dog en ren af en uren! men nej, ikke en eneste. Dersom hans Dage ere bestemte, hans Maaneders Tal fastsat hos dig, dersom du har sat ham en Grænse, han ikke kan overskride: Da lad af fra ham, at han maa hvile; at han dog som en Daglønner maa glæde sig ved sin Dag. Thi et Træ har Haab: Naar det er afhugget, kan det igen skyde frem, og dets Kviste udeblive ikke. Om end dets Rod bliver gammel i Jorden, og dets Stub dør i Støvet, saa grønnes det dog igen af Vandets Duft og skyder Grene som en frisk Plante. Men dør en Mand, er hans Kraft forbi, og opgiver et Menneske Aanden, hvor er han da? Vand løber ud af Søen, og en Flod svinder og bliver tør: Saaledes lægger og at Menneske sig og staar ikke op; indtil Himlene ikke mere ere, opvaagne de ikke, og de opvækkes ikke af deres Søvn. Gid du vilde gemme mig i Graven, ja skjule mig, indtil din Vrede vendte om; at du vilde sætte mig en beskikket Tid og vilde komme mig i Hu igen! Naar en Mand dør, mon han da skal leve op igen? saa vilde jeg vente alle mine Stridsdage, indtil min Afløsning kom. Du skulde kalde, og jeg skulde svare dig; du skulde længes efter dine Hænders Gerning! Thi nu tæller du mine Skridt; du varer ikke over min Synd. Min Overtrædelse er forseglet i et Knippe, og du syr til om min Misgerning.

Et menneskeliv er kun ganske kort, men alligevel har vi masser af problemer. Jeg er som en blomst, der vokser op og visner, livet passerer forbi som en skygge og er væk. Jeg er så ringe og ubetydelig. Hvorfor ignorerer du mig ikke bare? Findes der et menneske helt uden synd? Er der nogen, som er fuldstændig fejlfri? Du har fastsat et menneskes levetid, den kan tælles i dage og måneder, den tidsfrist, du har sat, kan ingen af os ændre. Giv mig en smule fred, så jeg kan hvile mig, som en arbejder, der slapper af efter dagens slid. Der er mere håb for et træ end for et menneske. Hvis et træ bliver fældet, skyder det friske skud igen. Selv om rødderne i jorden er gamle, og stubben synes død i markens muld, skal der kun en smule vand til for at hjælpe de nye skud på vej. Men når mennesker dør, er det ude med dem. Når de udånder, er alt forbi. Som en sø kan udtørres under tørke, og en flod kan svinde ind til ingenting, sådan er et menneske borte, når livet først rinder ud. Det rejser sig ikke fra graven, så længe himlen og jorden er til. Gid du straks ville sende mig ned i Dødsriget og lade mig hvile der, til din vrede er forbi. Når den rette tid så er inde, kan du komme og føre mig op igen. Hvis der var håb om at komme tilbage til livet, kunne jeg bedre holde lidelsen ud og tålmodigt vente på, at livet blev værd at leve. Så ville du kalde på mig, og jeg ville svare, for du længes efter at se din skabning igen. Da ville du hjælpe mig på vejen frem og ikke tage dig af mine fejltrin. Mine synder bliver gemt i en sæk, du tilregner mig dem ikke.