Esajasʼ Bog 40:9-10 - Compare All Versions

Esajasʼ Bog 40:9-10 BPH (Bibelen på Hverdagsdansk)

Du, som bringer bud, gå op på bjergets top og råb så højt, at hele Jerusalem kan høre det. Råb frimodigt til alle Judas byer: „Jeres Gud er på vej!” Ja, Herren, deres Gud, kommer med vældig magt, han hersker med umådelig styrke. Se, han kommer med sit befriede folk.

Esajasʼ Bog 40:9-10 DA1871 (Danske Bibel 1871/1907)

Du, som bærer Zion et godt Budskab, stig op paa et højt Bjerg! du, som bærer Jerusalem et godt Budskab, opløft din Røst med Magt, opløft den, og frygt ikke; sig til Judas Stæder: Se, eders Gud! Se, den Herre, Herre skal komme med Vælde, og hans Arm hersker for ham; se, hans Løn er med ham, og Gengældelsen fra ham er for hans Ansigt.