1. Mosebog 4:1-16
1. Mosebog 4:1-16 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)
Og Adam kendte sin Hustru Eva; og hun undfik og fødte Kain og sagde: Jeg har faaet en Mand, som er Herren. Og hun blev ved at føde, nemlig hans Broder Abel; og Abel blev en Faarehyrde, og Kain dyrkede Jorden. Og det hændte sig, der en Tid var forløben, og Kain frembar et Offer til Herren af Jordens Frugt. Og Abel, ogsaa han bar frem af sin Hjords første Affødning og af deres Fedme; og Herren saa til Abel og til hans Offer. Men til Kain og til hans Offer saa han ikke; da blev Kain meget vred, og hans Ansigt falmede. Og Herren sagde til Kain: Hvi er du vred, og hvi er dit Ansigt falmet? Er det ikke saa, at dersom du gør godt, da er du behagelig, og dersom du ikke gør godt, da ligger Synden for Døren, og til dig er dens Attraa? men du skal herske over den. Og Kain talede med Abel sin Broder; og det hændte sig, der de vare paa Marken, da stod Kain op imod Abel sin Broder og ihjelslog ham. Og Herren sagde til Kain: Hvor er Abel, din Broder? Og han sagde: Jeg ved ikke, mon jeg være min Broders Vogter? Og han sagde: Hvad har du gjort? din Broders Blods Røst raaber til mig af Jorden. Og nu være du forbandet fra Jorden, som oplod sin Mund til at tage din Broders Blod af din Haand. Naar du dyrker Jorden, skal den ikke ydermere give dig sin Kraft; ustadig og flygtig skal du være paa Jorden. Da sagde Kain til Herren: Min Misgerning er større, end jeg kan bære. Se, du har i Dag drevet mig fra Jordens Kreds, og jeg maa skjule mig for dit Ansigt; og jeg bliver ustadig og flygtig paa Jorden, og det vil ske, hvo som finder mig, slaar mig ihjel. Men Herren sagde til ham: Derfor, hvo som ihjelslaar Kain, paa ham skal det hævnes syvfold; saa satte Herren for Kain et Tegn, at ingen, som fandt ham, skulde slaa ham ihjel. Saa gik Kain ud fra Herrens Ansigt og blev i det Land Nod Østen for Eden.
1. Mosebog 4:1-16 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)
Adam lå hos sin kone, Eva, og hun blev gravid og fødte en søn, som fik navnet Kain, for – som hun sagde: „Med Guds hjælp har jeg fået en søn.” Hendes næste søn fik navnet Abel. Abel vogtede får, og Kain dyrkede jorden. Engang bragte Kain en offergave til Gud af sin høst. Abel bragte også en offergave, det bedste kød fra sine førstefødte lam. Gud accepterede Abels offergave, men ikke Kains. Det blev Kain meget vred og bitter over. „Hvorfor er du vred?” spurgte Gud. „Hvorfor går du og kigger ned i jorden? Når du gør det gode, kan du frit se andre i øjnene. Hvis du derimod gør, hvad der er ondt, så lurer synden ved din dør. Den ønsker at overmande dig, men du skal være herre over den.” En dag sagde Kain til sin bror, Abel: „Lad os gå en tur ud på marken.” Mens de var derude, overfaldt Kain sin bror og slog ham ihjel. Så spurgte Gud Kain: „Hvor er din bror, Abel?” „Hvor skulle jeg vide det fra?” svarede Kain. „Jeg skal vel ikke gå og holde øje med ham!” Men Gud sagde: „Hvad har du dog gjort? Din brors blod råber til mig fra jorden. Derfor skal du forvises fra agerjorden, som har drukket din brors blod. Den skal ikke længere give dig føden. Fra nu af skal du vandre hvileløst fra sted til sted.” Kain blev fortvivlet. „Den straf er ikke til at bære!” udbrød han. „Du jager mig væk fra mine marker og gør mig hjemløs. Du støder mig bort fra din beskyttelse, så enhver, der ser mig, kan slå mig ihjel.” Men Gud svarede: „Hvis du bliver slået ihjel, skal du blive hævnet syv gange.” Så satte Gud et mærke på Kain som en advarsel, så ingen ville turde slå ham ihjel. Derpå rejste Kain væk fra Gud og bosatte sig i landet Nod, som lå øst for Eden.