Ezekiels Bog 31:4-9
Ezekiels Bog 31:4-9 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)
Vand gjorde den stor, og Dybets Vand gjorde den høj, med sine Strømme gik det trindt omkring sin Plantning og udsendte sine Vandløb til alle Træer paa Marken. Derfor blev dens Vækst højere end alle Træernes paa Marken, og dens Grene bleve store og dens Skud lange formedelst det meget Vand, idet den skød frem. Alle Himmelens Fugle gjorde Rede i dens Grene, og alle vilde Dyr paa Marken fødte under dens Krone, og alle store Folkeslag boede under dens Skygge. Og den var dejlig ved sin Storhed, ved sine lange Grene; thi dens Rod var ved meget Vand. Cedrene i Guds Have fordunkle den ej, Cypresserne vare ikke at ligne med dens Grene, og Kastanietræerne vare intet imod dens Skud, der var intet Træ i Guds Have den ligt i dens Skønhed. Jeg gjorde den dejlig med dens mange Grene, og alle Edens Træer, som vare i Guds Have, bare Avind imod den.
Ezekiels Bog 31:4-9 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)
Vandet fra jordens dyb gav det vækst, og små floder strømmede tæt forbi det, før de fortsatte til skovens andre træer. Cedertræet knejsede over alle de andre træer, og det fik mange og lange grene, fordi det havde rigeligt med vand. Fugle byggede rede i dets grene, de vilde dyr ynglede i dets skygge. Alle verdens folkeslag levede i skyggen af dets storhed. Det var et stærkt og smukt træ, hvis rødder nåede ned til grundvandet. Ingen andre træer i Edens have kunne måle sig med det, hverken cedre, fyr eller platantræer. Jeg gjorde det cedertræ så smukt, at alle træer i Guds have misundte det.