2. Mosebog 35:1-29 - Sammenlign alle versioner

Del

Moses sammenkaldte derefter alle israelitterne til et møde og sagde: „Det følgende er de regler, som Herren har befalet jer at overholde: Hver uge må I arbejde i seks dage, men den syvende dag skal være helligdag, hvor I lader arbejdet hvile. Det er en dag, som er indviet til Herren. Hvis nogen arbejder på den dag, skal de dø. Der må heller ikke tændes ild nogen steder i jeres hjem på en sabbat.” Moses sagde endvidere til dem: „Herren har også givet følgende forordninger: ‚Alle, som ønsker at give Herren en frivillig offergave, kan bringe noget af det følgende: guld, sølv eller bronze; blåt, violet eller purpurrødt garn, fintvævet linned, gedehår, rødfarvede vædderskind, kraftigt læder, akacietræ, olivenolie til lamperne, aromatiske stoffer til salveolien og til røgelsen, onykssten eller andre ædelsten til at sætte på den hellige vest og på brystklædet. Alle de af jer, som er velsignet med kunstneriske evner, skal lave de ting, Herren har befalet: Guds bolig med teltdugene og de overliggende presenninger; krogene, modulerne, tværstængerne, stolperne og soklerne; arken med bærestængerne og forsoningsstedet samt forhænget foran det allerhelligste; bordet med dets bærestænger og tilbehør, og de hellige brød; lysestagen med de tilhørende redskaber, lamperne og olien dertil; røgelsesalteret med dets bærestænger, salveolien og den vellugtende røgelse; forhænget ved indgangen til boligen, brændofferalteret med dets bronzegitter, bærestænger og andet tilbehør; vaskefadet med tilhørende stativ; forgårdens stofvægge og forhænget ved indgangen til forgården med tilhørende stolper og sokler; teltpløkkerne både til boligen og forgården med dertil hørende barduner; de prægtigt vævede dragter til brug ved tjenesten i helligdommen, både ypperstepræsten Arons hellige dragt og dragterne til hans sønner, når de skal gøre præstetjeneste.’ ” Derefter gik alle israelitterne hjem for at hente deres gaver. Alle, som ønskede at give Herren en frivillig offergave, kom med deres bidrag til Guds bolig og dens udstyr eller til præstedragterne. Både mænd og kvinder kom, alle, som havde et villigt hjerte. De bragte deres gaver som et svingningsoffer til Herren: guld og smykker af mange slags: brocher, øreringe, fingerringe og halskæder. Andre kom med blåt, violet eller purpurrødt garn, fintvævet linned, gedehår, rødfarvede vædderskind eller kraftigt læder. Andre bragte sølv eller bronze som deres gave til Herren. Atter andre bragte akacietræ. De kvinder, som havde særlige evner inden for håndarbejde, spandt blåt, violet og purpurrødt garn og vævede fint linned, mens andre flettede gedehår. Lederne kom med onykssten og andre ædelsten til den hellige vest og brystklædet. De bragte også aromatiske stoffer af forskellig slags til salveolien og til røgelsen samt olivenolie til lamperne. Enhver, som havde på hjerte at hjælpe til med det arbejde, som Herren havde pålagt Moses, kom med deres gaver til Herren.

Og Mose lod al Israels Børns Menighed samle og sagde til dem: Disse ere de Ord, som Herren befalede, at I skulle gøre; seks Dage skal al Gerning gøres, men den syvende Dag skal være eder hellig, en Sabbatshvile for Herren; hver den, som gør nogen Gerning paa den, skal dødes. I skulle ingen Ild optænde i nogen af eders Boliger paa Sabbatsdagen. Og Mose sagde til al Israels Børns Menighed saaledes: Dette er det Ord, som Herren befalede, sigende: Tager, af hvad eder tilhører, en Offergave til Herren; hver som er villig af sit Hjerte, skal fremføre den, en Offergave til Herren: Guld og Sølv og Kobber, og blaat uldent og Purpur og Skarlagen og hvidt Linned og Gedehaar, og rødlødede Væderskind og Grævlingeskind og Sithimtræ, og Olie til Lysning og Urter til Salveolie og til vellugtende Røgelse, og Onyksstene og Stene til at indfatte, til Livkjortlen og til Brystspannet. Og hver af eder, som er viis i Hjertet, de skulle komme og gøre alt det, som Herren har befalet: Tabernaklet med dets Paulun og dets Dække, med dets Hager og dets Fjæle, dets Tværstænger, dets Støtter og dets Fødder; Arken med dens Stænger, Naadestolen og Dækkets Forhæng; Bordet med dets Stænger og alle dets Redskaber og Skuebrødet; og Lysestagen til Lysningen med dens Redskaber og dens Lamper og Olie til Lysningen; og Røgelsealteret med dets Stænger og Salveolien og vellugtende Røgelse, og Dækket for Døren, for Tabernaklets Dør; Brændofrets Alter med dets Kobbergitter, med dets Stænger og alle dets Redskaber, Kedlen med dens Fod; Omhængene til Forgaarden med dens Støtter og dens Fødder, og Dækket for Forgaardens Port; Sømmene til Tabernaklet og Sømmene til Forgaarden og deres Snore; Tjenestens Klæder til at tjene med i Helligdommen; hellige Klæder til Aron, Præsten, og Klæder til hans Sønner til at gøre Præstetjeneste udi. Saa gik de ud, al Israels Børns Menighed, fra Mose Aasyn. Og de kom, hver Mand, hvis Hjerte førte ham dertil, og hver den, hvis Aand frivillig drev ham dertil, de fremførte Offergave til Herren, til Forsamlingens Pauluns Gerning og til alt Arbejdet dermed og til de hellige Klæder. Og de kom, Mændene saa vel som Kvinderne, hver som var villig i Hjertet, de frembare Hægter og Smykker og Ringe og Kæder, alle Haande Guldtøj; og hver Mand kom, som havde ladet en Gave af Guld røre for Herren. Og hver Mand, hos hvem der fandtes blaat uldent og Purpur og Skarlagen og hvidt Linned og Gedehaar og rødlødede Væderskind og Grævlingeskind, de førte det frem. Hver som havde en Offergave af Sølv og Kobber, de bragte den frem som en Offergave til Herren; og hver, hos hvem Sithimtræ fandtes til noget Slags Arbejde, de førte det frem. Og hver Kvinde, som var viis i Hjerte, spandt med sine Hænder, og de fremførte det, de havde spundet: Blaat uldent og Purpur, Skarlagen og hvidt Linned. Og alle Kvinder, hvis Hjerte bevægede dem dertil, og som havde Forstand derpaa, spandt Gedehaarene. Men Fyrsterne bragte Onyksstene og Stene til at indfatte, til Livkjortlen og til Brystspannet, og Urterne og Olien til Lysning og til Salveolien og til vellugtende Røgelse. Hver Mand og Kvinde af Israels Børn, hvem deres Hjerte drev til frivilligt at bringe noget til al den Gerning, som Herren ved Mose havde befalet at udføre, bragte en frivillig Gave til Herren.