Salmernes Bog 76

76
Guds magt og straf
1Til korlederen: Brug strengeinstrumenterne. En lovsang af Asaf.
2Gud har vist sin magt i Judas land,
han er berømt overalt i Israel.
3Hans bolig er bygget i Jerusalem,
hans hjem findes på Zions bjerg.
4Han brækkede fjendens pile og skjolde,
han ødelagde alle deres våben.
5Du er mægtig og herlig,
større end de højeste bjerge.#76,5 Efter LXX. Den hebraiske tekst er uklar.
6De stærke fjender blev slået,
nu sover de dødens søvn.
De kunne intet stille op mod dig.
7Ved lyden af dit krigsråb, Jakobs Gud,
faldt heste og ryttere omkuld.
8Hvem ville ikke frygte dig, Gud?
Hvem kan holde stand mod din vrede?
9Du udråbte din dom fra himlen,
jorden skælvede og blev stille.
10Du gik til angreb for at dømme de gudløse,
for at forsvare dit undertrykte folk.
11Vi ærer dig, fordi du straffede de onde,
du åbenbarede din mægtige vrede.#76,11 Teksten er uklar.
12Opfyld de løfter, I har givet jeres Gud.
Bring jeres gaver som tak til den Mægtige.
13Han ydmyger stormænd og mægtige fyrster,
alle konger på jorden frygter hans magt.

Valgt i Øjeblikket:

Salmernes Bog 76: BPH

Markering

Del

Kopiér

None

Vil du have dine markeringer gemt på tværs af alle dine enheder? Tilmeld dig eller log ind

YouVersion bruger cookies til at personliggøre din oplevelse. Når du bruger vores hjemmeside, accepterer du vores brug af cookies som beskrevet i vores privatlivspolitik