Salmernes Bog 140

140
Bøn om beskyttelse
1Til korlederen: En sang af David.
2Herre, red mig fra onde mennesker,
beskyt mig mod voldelige mænd.
3Altid har de ondt i sinde,
hele tiden skaber de konflikter.
4De spiller med tungen som en slange,
deres ord er som dræbende gift.
5Herre, beskyt mig mod de ondes angreb,
vær mit værn mod de voldsmænd,
som ønsker at få mig ned med nakken.
6Selvsikre mennesker sætter fælder for mig,
de lægger et net ud og sætter snarer på min vej.
De ligger i baghold for at fange mig.
7Herre, du er min Gud.
Lyt til min bøn om hjælp.
8Ja, Herre, du er min redningsmand,
du beskytter mig på kampens dag.
9Lad ikke de gudløse få deres vilje,
lad ikke deres onde planer lykkes.
10Lad dem ikke få held til at omringe mig,
men lad deres ondskab ramme dem selv.
11Lad gloende kul vælte ned over dem,
styrt dem i afgrunden, så de aldrig kommer op igen.
12Lad ikke løgnere få fremgang i landet,
lad voldsmænd få deres velfortjente straf.
13Herre, jeg ved, du vil føre de hjælpeløses sag
og forsvare de undertryktes rettigheder.
14De gudfrygtige har grund til at takke dig,
de retskafne skal bo i din nærhed.

Valgt i Øjeblikket:

Salmernes Bog 140: BPH

Markering

Del

Kopiér

None

Vil du have dine markeringer gemt på tværs af alle dine enheder? Tilmeld dig eller log ind

YouVersion bruger cookies til at personliggøre din oplevelse. Når du bruger vores hjemmeside, accepterer du vores brug af cookies som beskrevet i vores privatlivspolitik