Ordsprogenes Bog 14

14
1En klog kvinde opbygger sit hjem,
en tåbelig kone river det ned.
2Den, der vandrer ret, viser ærefrygt for Herren,
den, der er i oprør, viser sin foragt.
3Tåbelige ord får ubehagelige følger,#14,3 Eller: „fører til stolthed.” Den hebraiske tekst er uklar og måske kopieret forkert.
de vise tænker, før de taler.
4Har man ingen okser, sparer man foderet,
men stærke trækdyr kan give en stor høst.
5Et trofast vidne lyver aldrig,
et falsk vidne udspyr løgne.
6Den, der arrogant søger visdom, finder den ikke,
men med ydmyg fornuft vinder man viden.
7Hold dig borte fra tåben,
for dér får du ingen gode råd.
8De kloge overvejer de skridt, de tager,
tåben går rundt i blinde.
9Tåber er ligeglade med, om de krænker andre,
de retskafne ønsker indbyrdes harmoni.
10Ingen kan helt forstå en andens sorg
eller fuldt ud føle en andens glæde.
11Den gudløses hjem går til grunde,
den gudfrygtiges familie blomstrer.
12Mange mener, de følger den rette vej,
og dog ender den med død.
13Et smil kan dække over hjertesorg,
når smilet er væk, er smerten der stadig.
14Den troløse må lide for sin utroskab,
den trofaste får sin belønning.
15Den naive tror på hvad som helst,
den kloge tænker sig godt om.
16Den kloge er forsigtig og holder sig fra det onde,
tåben er overmodig og uden hæmninger.
17Den hidsige handler uoverlagt,
den fornuftige udholder meget.#14,17 Oversat fra LXX, da den hebraiske tekst sandsynligvis ikke er original.
18Den uforstandige øger sin dumhed,
den kloge vokser i visdom.
19De onde skal bukke i respekt for de gode
og stå med hatten i hånden ved deres dør.
20Den fattige har ingen venner,
men alle flokkes om den rige.
21At se ned på den fattige#14,21 Efter LXX, jf. v. 31. Kan også oversættes „sin næste”. er at gå imod Gud,
men at hjælpe en stakkel giver velsignelse.
22De, der har onde planer, ender i ulykke,
de, der har godt i sinde, oplever#14,22 Eller: „viser”. trofast kærlighed.
23Hårdt arbejde giver godt udbytte,
tom snak fører til fattigdom.
24Den vises liv ender med succes,
tåbens liv ender i tåbeligheder.
25Et sandfærdigt vidne redder liv,
et falsk vidne er en forræder.
26De, der har ærefrygt for Herren, opnår fred og tryghed,
og deres børn beskyttes af Gud.
27Ærefrygt for Herren er kilden til liv,
for den frelser fra dødens fælde.
28En leder for et stort folk bliver æret,
men en konge uden et folk er intet værd.
29Den, der er tålmodig, udviser klogskab,
den opfarende skilter med sin dumhed.
30Fred i sindet giver helse til kroppen,
bitterhed#14,30 Eller: „jalousi”. æder én op indefra.
31At udnytte de magtesløse er at håne deres Skaber,
at hjælpe de nødlidende er at ære Gud.
32Onde mennesker går til grunde i deres ondskab,
de retskafne er i sikkerhed, selv når døden banker på.#14,32 Eller ud fra LXX: „Den onde falder på grund af sin ondskab, men den retskafne reddes af sin retskaffenhed.”
33Visdommen tager bolig i et forstandigt menneske,
men den finder ikke fodfæste i en tåbe.#14,33 Efter LXX. Den hebraiske tekst mangler ordet ikke.
34Retskaffenhed ophøjer en nation,
synd er en skamplet på ethvert folk.
35En klog tjener nyder velvilje hos kongen,
en skamløs tjener får hans vrede at føle.

Valgt i Øjeblikket:

Ordsprogenes Bog 14: BPH

Markering

Del

Kopiér

None

Vil du have dine markeringer gemt på tværs af alle dine enheder? Tilmeld dig eller log ind

YouVersion bruger cookies til at personliggøre din oplevelse. Når du bruger vores hjemmeside, accepterer du vores brug af cookies som beskrevet i vores privatlivspolitik