Mikas Bog 5

5
Fredsfyrsten fra Betlehem
1Du Betlehem-Efrat,
du er kun en lille landsby i Juda,
men fra dig skal en konge fremstå,
som skal lede Israels folk på mine vegne.
Hans oprindelse fortaber sig i fortiden.
2Derfor vil Gud give folket i deres fjenders hænder,
indtil den fastsatte tid er inde.#5,2 Ordret: „indtil den fødende har født”.
Resten af Judas folk#5,2 Ordret: „resten af hans brødre”, sandsynligvis Betlehems „brødre”, de andre judæere. skal vende hjem,
fulgt af de øvrige blandt Israels folk.
3Han vil lede sit folk i den mægtige Guds navn,
som en hyrde vogter sine får.
Da skal de bo trygt,
for hans herredømme omfatter hele jorden.
4Han er den, der bringer fred.
Når assyrerne#5,4 Assyrien var datidens stormagt, og står her symbolsk for den stærkeste fjendemagt. angriber vores land
og prøver at indtage vores fæstninger,
indsætter vi syv fyrster imod dem,
mere end nok til at slå dem.#5,4 Ordret: „otte menneskelige fyrster”. Da syv er tallet for det fuldkomne og tilstrækkelige, betyder otte mere end nok.
5De vil overmande assyrerne
og herske over dem med hård hånd.
Ja, vores konge vil redde os fra assyrerne,
hvis de prøver at invadere vores land.
6Den overlevende rest af Israels folk,
som spredes blandt mange folkeslag,
vil være som regnen, der får græsset til at vokse,
som duggen, der kommer ned fra himlen.
Det kommer fra Herren
og afhænger ikke af menneskers vilje.
7De vil leve midt iblandt andre folkeslag
og blive et stærkt og frygtet folk,
som en løve blandt skovens dyr,
som en ungløve blandt flokke af får.
Når de går på rov, slår de alt ned.
Når de sønderriver et bytte, er der ingen redning.
8De overvinder deres uvenner
og rydder deres fjender af vejen.
Dommen over de ulydige
9„Når dommen rammer jer,” siger Herren,
„vil jeg gøre det af med alle jeres heste
og tilintetgøre alle jeres stridsvogne.
10Jeg vil ødelægge jeres byer
og nedbryde jeres fæstninger.
11Jeg river alle amuletter ud af jeres hænder
og gør op med enhver form for spådomskunst.
12Jeg ødelægger jeres afgudsbilleder,
slår alle jeres gudestatuer i stykker.
Aldrig mere skal I tilbede de guder,
som I selv har skabt.
13Jeg vil rykke jeres Asherapæle op
og lægge jeres byer i ruiner.
14I min vrede vil jeg straffe ethvert folk,
som ikke adlyder mig.”

Valgt i Øjeblikket:

Mikas Bog 5: BPH

Markering

Del

Kopiér

None

Vil du have dine markeringer gemt på tværs af alle dine enheder? Tilmeld dig eller log ind

YouVersion bruger cookies til at personliggøre din oplevelse. Når du bruger vores hjemmeside, accepterer du vores brug af cookies som beskrevet i vores privatlivspolitik