Jobs Bog 42

42
Job ydmyger sig for Gud
1Da svarede Job:
2„Jeg ved, at du er mægtig,
at ingen har magt til at standse dig.
3Du spurgte mig: ‚Hvorfra kender du mine tanker,
når du knap nok ved, hvem jeg er?’#42,3 Jf. Job 38,2.
Jeg indrømmer, at jeg har udtalt mig om ting,
som går over min forstand.
4Du sagde også: ‚Lad mig stille dig nogle spørgsmål,
så får vi se, om du kan svare på dem.’
5Det eneste svar, jeg kan give, er:
Før havde jeg kun hørt om dig,
nu har jeg set dig med egne øjne.
6Hvad jeg har sagt, tager jeg i mig igen,
jeg angrer skamfuldt i støv og aske.”
Jobs videre skæbne
7Da Herren var færdig med at tale til Job, sagde han til Elifaz:
„Jeg er vred på dig og dine to venner, for I fortalte ikke sandheden om mig, som min tjener Job gjorde. 8Tag derfor syv ungtyre og syv væddere og bring dem som brændoffer for jer, mens Job ser på det. Så vil han gå i forbøn for jer, og jeg vil høre hans bøn, så jeg ikke straffer jer med ulykke for den synd, I har begået ved at tale usandt om mig.”
9Så gjorde Elifaz, Bildad og Zofar, som Herren havde sagt, og Herren hørte Jobs bøn for dem, så de blev tilgivet.
10Efter at Job således havde bedt for sine venner, velsignede Herren ham igen, så han fik dobbelt så meget, som han havde før. 11Alle hans brødre og søstre og alle hans gamle venner kom tilbage til ham og holdt fest i hans hjem for at trøste og opmuntre ham efter de prøvelser, Herren havde tilladt ham at gennemgå. Og hver af dem gav ham et sølvstykke og en guldring.
12Herren velsignede den sidste del af Jobs liv langt mere, end han havde velsignet ham tidligere. Han blev ejer af 14.000 får, 6000 kameler, 1000 par okser og 1000 hunæsler.
13Gud gav ham desuden syv nye sønner og tre døtre. 14Døtrenes navne var Jemima, Ketzia og Keren-Happuk. 15I hele landet var der ingen kvinder så smukke som Jobs døtre, og de arvede på lige fod med deres brødre.
16Job levede endnu 140 år, og han oplevede at få både børnebørn og oldebørn. 17Han blev altså meget gammel og døde mæt af dage.

Valgt i Øjeblikket:

Jobs Bog 42: BPH

Markering

Del

Kopiér

None

Vil du have dine markeringer gemt på tværs af alle dine enheder? Tilmeld dig eller log ind

YouVersion bruger cookies til at personliggøre din oplevelse. Når du bruger vores hjemmeside, accepterer du vores brug af cookies som beskrevet i vores privatlivspolitik