2. Krønikebog 4

4
Huram-Abi laver de øvrige ting til templet (1.Kong. 7,23‑26.38‑51)
1Huram lavede et stort bronzealter, 9 m langt, 9 m bredt og 4,5 m højt. 2Han støbte også en stor, rund vandbeholder, bronzehavet, 2,25 m dyb, 4,5 m i diameter og 13,5 m i omkreds. 3På ydersiden lige under kanten hele vejen rundt blev der lavet to rækker okselignende#4,3 Der skulle nok have stået „græskarlignende” som i 1.Kong. 7,24. (Fejlen skyldes sikkert, at de to hebraiske ord ligner hinanden meget.) udsmykninger med ca. 5 cm mellem hver, formet i ét med resten af bronzehavet. 4Den stod på 12 bronzeokser, der vendte halerne mod hinanden, således at okserne tre og tre så i retning af de fire verdenshjørner. 5Beholderens tykkelse var en håndsbred, og kanten var bøjet udad som kanten på en kop eller som toppen af en liljeblomst. Den rummede ca. 66.000 liter vand.#4,5 På hebraiske 3000 bat. Sandsynligvis en kopieringsfejl. Der skulle nok have stået „2000 bat” som i 1.Kong. 7,26. En bat menes at være ca. 22 liter.
6Derefter lavede han ti store vandfade til brug under rengøringen af offerdyrene. De blev anbragt tæt ved det store bronzehav, fem på hver side. Præsterne brugte bronzehavet, når de skulle vaske sig i forbindelse med den ceremonielle renselse.
7Så støbte han ti guldlysestager efter de anvisninger, han havde fået. De blev anbragt inde i tempelrummet – fem langs hver væg. 8Han lavede desuden ti borde og placerede dem langs templets væg, fem på sydsiden og fem på nordsiden. Han støbte også 100 stænkeskåle i guld.
9Dernæst blev præsternes indre forgård og den ydre forgård gjort færdige. Dørene til begge forgårde blev belagt med bronze. 10Bronzehavet blev placeret ved templets sydøstlige hjørne.
11Det var også Huram, der lavede alle de forskellige redskaber til brug ved offerhandlingerne: askebakker, skovle og stænkeskåle. Således fuldførte han den opgave, kong Salomon havde pålagt ham: 12De to søjler; de to liljeformede søjlehoveder med tilhørende fletværk 13og de 400 granatæbler; 14rullebordene med tilhørende vandfade; 15bronzehavet og dets fundament bestående af 12 okser; 16askebakkerne, skovlene, kødgaflerne og de øvrige redskaber. Alle disse genstande var lavet af blankpoleret bronze#4,16 Eller: „kobber”. Det er det samme ord på hebraisk. 17-18og støbt i lerforme i Jordandalen mellem Sukkot og Zereda. Totalvægten af den bronze, der blev brugt, vides ikke; der gik simpelt hen så meget bronze til, at man opgav at veje det.
19Salomon fik fremstillet inventaret til brug inde i selve templet: røgelsesalteret og bordet til de hellige brød, som begge var belagt med guld; 20lysestagerne til lamperne, som skulle brænde i rummet foran det allerhelligste ifølge forskrifterne, 21blomsterdekorationerne, lamperne, tængerne, 22vægesaksene, stænkeskålene, fadene, bakkerne til gløder, hængslerne til dørene ind til det allerhelligste rum og til dørene ved templets hovedindgang – alt lavet af rent guld.

Valgt i Øjeblikket:

2. Krønikebog 4: BPH

Markering

Del

Kopiér

None

Vil du have dine markeringer gemt på tværs af alle dine enheder? Tilmeld dig eller log ind

YouVersion bruger cookies til at personliggøre din oplevelse. Når du bruger vores hjemmeside, accepterer du vores brug af cookies som beskrevet i vores privatlivspolitik