Paulus' Brev til Romerne 4 سے مشہور بائبلی آیات

شئیر

men om Guds Forjættelse tvivlede han ikke i Vantro, derimod blev han styrket i Troen, idet han gav Gud Ære og var overbevist om, at hvad han har forjættet, er han mægtig til ogsaa at gøre.

(som der er skrevet: „Jeg har sat dig til mange Folkeslags Fader“), over for Gud, hvem han troede, ham, som levendegør de døde og kalder det, der ikke er, som om det var.

ham, som blev hengiven for vore Overtrædelsers Skyld og oprejst for vor Retfærdiggørelses Skyld.

Og han troede imod Haab med Haab paa, at han skulde blive mange Folkeslags Fader, efter det, som var sagt: „Saaledes skal din Sæd være;“

Derfor er det af Tro, for at det skal være som Naade, for at Forjættelsen maa staa fast for den hele Sæd, ikke alene for den af Loven, men ogsaa for den af Abrahams Tro, han, som er Fader til os alle

„Salige de, hvis Overtrædelser ere forladte, og hvis Synder ere skjulte; salig den Mand, hvem Herren ikke vil tilregne Synd.“

Thi hvad siger Skriften? „Og Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed.“