Biblica, the International Bible Society, provides Godʼs Word to people through Bible translation and Bible publishing, and Bible engagement in Africa, Asia Pacific, Europe, Latin America, Middle East, North America, and South Asia. Through its worldwide reach, Biblica engages people with Godʼs Word so that their lives are transformed through a relationship with Jesus Christ.

Bibelen på hverdagsdansk New Testament Audio Edition (The New Testament in Everyday Danish Audio Edition) Audio Copyright ℗ 2017 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide. Bibelen på hverdagsdansk (The Bible in Everyday Danish) Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015 by Biblica, Inc.® Used by permission of Biblica, Inc.® All rights reserved worldwide.

Bibelen på hverdagsdansk

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkLUK">
 <div class="chapter ch20" data-usfm="LUK.20">
 <div class="label">20</div><div class="s1">De j&#248;diske lederes u&#230;rlighed (Matt. 21,23&#8209;27; Mark. 11,27&#8209;33)</div><div class="m"> 1En dag, mens Jesus stod p&#229; tempelpladsen og underviste folk og fortalte om Guds rige, kom ypperstepr&#230;sterne og de skriftl&#230;rde sammen med nogle af de andre j&#248;diske ledere hen og konfronterede ham. 2&#8222;Fort&#230;l os, hvem der har givet dig lov til at g&#248;re det, du g&#248;r her i templet?&#8221; forlangte de.</div><div class="p"> 3&#8222;Lad mig f&#248;rst stille jer et sp&#248;rgsm&#229;l,&#8221; svarede Jesus. 4&#8222;Sig mig: Var Johannes D&#248;ber udsendt af Gud, eller var han ikke?&#8221;</div><div class="p"> 5De begyndte at dr&#248;fte det indbyrdes: &#8222;Hvis vi siger, at Johannes var sendt af Gud, s&#229; vil han sp&#248;rge, hvorfor vi ikke troede p&#229; ham. 6Og siger vi, at han ikke var sendt af Gud, s&#229; vil folket stene os, for de tror jo alle sammen, at Johannes var en profet.&#8221; 7Derfor svarede de: &#8222;Vi ved ikke, hvem der har sendt ham.&#8221;</div><div class="p"> 8&#8222;S&#229; vil jeg heller ikke fort&#230;lle jer, hvem der har givet mig lov til at g&#248;re, hvad jeg g&#248;r her!&#8221; sagde Jesus.</div><div class="s1">Jesus afsl&#248;rer de j&#248;diske lederes ondskab (Matt. 21,33&#8209;46; Mark. 12,1&#8209;12)</div><div class="m"> 9Jesus fortalte nu f&#248;lgende historie:</div><div class="p">&#8222;Der var en mand, som ville dyrke vindruer p&#229; sin mark. Han tilplantede marken og lejede den s&#229; ud til nogle forpagtere. Derefter rejste han til udlandet, hvor han slog sig ned i l&#230;ngere tid. 10Ved h&#248;sttid sendte han en af sine folk derhen for at f&#229; udleveret den del af drueh&#248;sten, der tilfaldt ham. Men forpagterne overfaldt ham og sendte ham tomh&#230;ndet tilbage. 11Derefter sendte ejeren en anden af sine folk af sted, men det samme gentog sig. Han blev sl&#229;et og h&#229;net og sendt bort uden at f&#229; noget. 12En tredje blev sendt af sted, men med samme resultat. De slog ham til blods og jog ham bort. 13S&#229; sagde ejeren til sig selv: &#8218;Hvad skal jeg g&#248;re? Jo, nu ved jeg det: Jeg vil sende min elskede s&#248;n. Ham m&#229; de da have respekt for!&#8217; 14Da forpagterne s&#229; s&#248;nnen, diskuterede de, hvad de nu skulle g&#248;re. &#8218;Det er ham, der skal arve det hele. Kom, lad os g&#248;re det af med ham, s&#229; vi kan f&#229; arven,&#8217; blev de enige om. 15Derp&#229; trak de ham uden for ving&#229;rden og slog ham ihjel.&#8221;</div><div class="p">&#8222;Hvad mon ving&#229;rdens ejer vil g&#248;re ved dem?&#8221; spurgte Jesus. 16&#8222;Han vil komme og g&#248;re det af med de onde forpagtere og leje sin vinmark ud til andre.&#8221;</div><div class="p">Da de omkringst&#229;ende h&#248;rte det, r&#229;bte de: &#8222;Gid det aldrig m&#229; ske!&#8221;</div><div class="p"> 17Jesus s&#229; p&#229; dem og fortsatte: &#8222;Jamen, hvad betyder det s&#229;, n&#229;r der st&#229;r i Skriften: &#8218;Den sten, bygmestrene kasserede, blev selve hj&#248;rnestenen.&#8217;#20,17 Sl. 118,22. 18Enhver, der snubler over den sten, vil sl&#229; sig ford&#230;rvet; men den, som stenen falder p&#229;, bliver knust!&#8221;</div><div class="p"> 19Derefter ville de skriftl&#230;rde og ypperstepr&#230;sterne gerne have arresteret Jesus med det samme, for de var godt klar over, at det var dem, han hentydede til. Men samtidig var de bange for, at der skulle blive uroligheder.</div><div class="s1">De j&#248;diske ledere s&#248;ger at fange Jesus i ord (Matt. 22,15&#8209;22; Mark. 12,13&#8209;17)</div><div class="m"> 20De j&#248;diske ledere holdt derefter skarpt &#248;je med Jesus, og de sendte spioner ud, som skulle foregive at v&#230;re gudfrygtige mennesker, der stillede &#230;rlige sp&#248;rgsm&#229;l. Men hensigten var at f&#229; ham til at sige noget, som de kunne anklage ham for over for de romerske myndigheder. 21Nogle af dem stillede Jesus f&#248;lgende sp&#248;rgsm&#229;l: &#8222;Mester, vi ved, at du taler og underviser om, hvad der er Guds vilje, og du snakker ikke folk efter munden. 22Sig os derfor: Skal vi betale skat til den romerske kejser eller ej?&#8221;</div><div class="p"> 23Men Jesus gennemskuede deres snedighed: 24&#8222;Vis mig en m&#248;nt!&#8221; sagde han. &#8222;Hvem er der billede af p&#229; m&#248;nten? Hvad er det for et navn, der er indridset i den?&#8221;</div><div class="p">&#8222;Det er kejserens navn og billede,&#8221; svarede de.</div><div class="p"> 25&#8222;Godt,&#8221; sagde Jesus, &#8222;s&#229; giv kejseren det, der er hans, og giv Gud det, der er hans!&#8221;#20,25 Da j&#248;derne vidste, at Gud har skabt mennesket i sit eget billede, og at Guds v&#230;sen er pr&#230;get i enhver af hans skabninger, forstod de, at Jesus dermed sagde, at de skulle overgive deres liv til Gud.</div><div class="p"> 26Det svar havde de ikke ventet. Det lykkedes dem alts&#229; ikke at f&#229; Jesus til at g&#229; i en f&#230;lde, mens der var vidner p&#229; det. Og s&#229; tav de.</div><div class="s1">Sadduk&#230;ernes sp&#248;rgsm&#229;l om genopstandelsen fra de d&#248;de (Matt. 22,23&#8209;33; Mark. 12,18&#8209;27)</div><div class="m"> 27Derefter kom der nogle sadduk&#230;ere, som jo p&#229;st&#229;r, at ingen kan genopst&#229; fra de d&#248;de. 28De stillede Jesus f&#248;lgende sp&#248;rgsm&#229;l: &#8222;Mester! Moses gav os jo den forordning, at hvis en mand d&#248;r barnl&#248;s, skal hans bror gifte sig med enken, s&#229; hun kan f&#229; en s&#248;n, der kan f&#248;re den d&#248;des sl&#230;gt videre. 29Nu var der syv br&#248;dre, og den &#230;ldste giftede sig, men d&#248;de barnl&#248;s. 30Den n&#230;st&#230;ldste bror giftede sig s&#229; med enken, men ogs&#229; han d&#248;de barnl&#248;s. Derefter giftede den tredje sig med hende. 31S&#229;dan gik det videre, indtil alle syv havde v&#230;ret gift med hende uden at efterlade sig b&#248;rn. 32Til sidst d&#248;de ogs&#229; konen. 33Hvem af br&#248;drene skal s&#229; v&#230;re hendes mand, n&#229;r de genopst&#229;r fra de d&#248;de? De har jo alle syv v&#230;ret gift med hende.&#8221;</div><div class="p"> 34Jesus svarede: &#8222;&#198;gteskab i jordisk forstand h&#248;rer denne verden til, 35-36men i den kommende verden f&#229;r menneskene et liv, der ligner englenes. De gifter sig ikke, og der er ingen, der d&#248;r. De, som er v&#230;rdige til at f&#229; del i genopstandelsen fra de d&#248;de, vil f&#229; et helt nyt liv som Guds b&#248;rn.</div><div class="p"> 37Men at de d&#248;de genopst&#229;r, det kan man se fra det afsnit i Skriften, hvor der st&#229;r om Moses og den br&#230;ndende tornebusk. Her omtales Gud som Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud. 38Men Gud er ikke de d&#248;des Gud. Han er Gud for dem, der lever. Derfor lever disse forf&#230;dre for Guds ansigt.&#8221;</div><div class="p"> 39&#8222;Godt svaret, mester!&#8221; udbr&#248;d nogle af de skriftl&#230;rde, 40og ingen vovede sig frem med flere sp&#248;rgsm&#229;l.</div><div class="s1">Messias som Davids s&#248;n (Matt. 22,41&#8209;46; Mark. 12,35&#8209;37)</div><div class="m"> 41-43Jesus stillede nu forsamlingen et sp&#248;rgsm&#229;l: &#8222;Hvordan kan Messias v&#230;re en s&#248;n#20,41&#8209;43 P&#229; hebraisk bruges &#8222;s&#248;n&#8221; ogs&#229; om en efterkommer. af Kong David, n&#229;r David selv kalder ham for herre? Han siger jo s&#229;dan i Salmernes Bog:</div><div class="q1">&#8218;Herren sagde til min herre:</div><div class="q1">S&#230;t dig ved min h&#248;jre side,</div><div class="q2">imens jeg overvinder dine fjender.&#8217;#20,41&#8209;43 Sl. 110,1.</div><div class="p"> 44N&#229;r David her kalder ham sin herre, hvordan kan han s&#229; samtidig v&#230;re hans s&#248;n?&#8221;</div><div class="s1">Jesus advarer imod de skriftl&#230;rdes hykleri (Matt. 23,1&#8209;12; Mark. 12,38&#8209;40)</div><div class="m"> 45Derefter sagde Jesus til sine disciple i m&#230;ngdens p&#229;h&#248;r: 46&#8222;Tag jer i agt for de skriftl&#230;rde! De elsker at g&#229; kl&#230;dt som fornemme og l&#230;rde m&#230;nd, og de nyder, at man hilser &#230;rb&#248;digt p&#229; dem, n&#229;r de g&#229;r gennem byens gader. De kappes om de fornemste pladser i synagogen, og de elsker at v&#230;re &#230;resg&#230;ster ved de fine middage. 47Men samtidig svindler de sig til enkers ejendom, og de fremsiger lange b&#248;nner for at se fromme ud. De vil f&#229; en h&#229;rd dom!&#8221;</div>
 </div>
 </div>
</div>

Bibelen på hverdagsdansk™ Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 Biblica, Inc. Alle rettigheder forbeholdes.   The Bible in Everyday Danish™ Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 by Biblica, Inc. All rights reserved worldwide.   „Biblica”, „International Bible Society” og Biblica logoet er varemærker, som er registreret af Biblica, Inc, i USAs Patent and Trademark Office. Brugt med tilladelse.

En dag, mens Jesus stod på tempelpladsen og underviste folk og fortalte om Guds rige, kom ypperstepræsterne og de skriftlærde sammen med nogle af de andre jødiske ledere hen og konfronterede ham. „Fortæl os, hvem der har givet dig lov til at gøre det, du gør her i templet?” forlangte de.
„Lad mig først stille jer et spørgsmål,” svarede Jesus. „Sig mig: Var Johannes Døber udsendt af Gud, eller var han ikke?”
De begyndte at drøfte det indbyrdes: „Hvis vi siger, at Johannes var sendt af Gud, så vil han spørge, hvorfor vi ikke troede på ham. Og siger vi, at han ikke var sendt af Gud, så vil folket stene os, for de tror jo alle sammen, at Johannes var en profet.” Derfor svarede de: „Vi ved ikke, hvem der har sendt ham.”
„Så vil jeg heller ikke fortælle jer, hvem der har givet mig lov til at gøre, hvad jeg gør her!” sagde Jesus.

Jesus fortalte nu følgende historie:
„Der var en mand, som ville dyrke vindruer på sin mark. Han tilplantede marken og lejede den så ud til nogle forpagtere. Derefter rejste han til udlandet, hvor han slog sig ned i længere tid. Ved høsttid sendte han en af sine folk derhen for at få udleveret den del af druehøsten, der tilfaldt ham. Men forpagterne overfaldt ham og sendte ham tomhændet tilbage. Derefter sendte ejeren en anden af sine folk af sted, men det samme gentog sig. Han blev slået og hånet og sendt bort uden at få noget. En tredje blev sendt af sted, men med samme resultat. De slog ham til blods og jog ham bort. Så sagde ejeren til sig selv: ‚Hvad skal jeg gøre? Jo, nu ved jeg det: Jeg vil sende min elskede søn. Ham må de da have respekt for!’ Da forpagterne så sønnen, diskuterede de, hvad de nu skulle gøre. ‚Det er ham, der skal arve det hele. Kom, lad os gøre det af med ham, så vi kan få arven,’ blev de enige om. Derpå trak de ham uden for vingården og slog ham ihjel.”
„Hvad mon vingårdens ejer vil gøre ved dem?” spurgte Jesus. „Han vil komme og gøre det af med de onde forpagtere og leje sin vinmark ud til andre.”
Da de omkringstående hørte det, råbte de: „Gid det aldrig må ske!”
Jesus så på dem og fortsatte: „Jamen, hvad betyder det så, når der står i Skriften: ‚Den sten, bygmestrene kasserede, blev selve hjørnestenen.’ Enhver, der snubler over den sten, vil slå sig fordærvet; men den, som stenen falder på, bliver knust!”
Derefter ville de skriftlærde og ypperstepræsterne gerne have arresteret Jesus med det samme, for de var godt klar over, at det var dem, han hentydede til. Men samtidig var de bange for, at der skulle blive uroligheder.

De jødiske ledere holdt derefter skarpt øje med Jesus, og de sendte spioner ud, som skulle foregive at være gudfrygtige mennesker, der stillede ærlige spørgsmål. Men hensigten var at få ham til at sige noget, som de kunne anklage ham for over for de romerske myndigheder. Nogle af dem stillede Jesus følgende spørgsmål: „Mester, vi ved, at du taler og underviser om, hvad der er Guds vilje, og du snakker ikke folk efter munden. Sig os derfor: Skal vi betale skat til den romerske kejser eller ej?”
Men Jesus gennemskuede deres snedighed: „Vis mig en mønt!” sagde han. „Hvem er der billede af på mønten? Hvad er det for et navn, der er indridset i den?”
„Det er kejserens navn og billede,” svarede de.
„Godt,” sagde Jesus, „så giv kejseren det, der er hans, og giv Gud det, der er hans!”
Det svar havde de ikke ventet. Det lykkedes dem altså ikke at få Jesus til at gå i en fælde, mens der var vidner på det. Og så tav de.

Derefter kom der nogle saddukæere, som jo påstår, at ingen kan genopstå fra de døde. De stillede Jesus følgende spørgsmål: „Mester! Moses gav os jo den forordning, at hvis en mand dør barnløs, skal hans bror gifte sig med enken, så hun kan få en søn, der kan føre den dødes slægt videre. Nu var der syv brødre, og den ældste giftede sig, men døde barnløs. Den næstældste bror giftede sig så med enken, men også han døde barnløs. Derefter giftede den tredje sig med hende. Sådan gik det videre, indtil alle syv havde været gift med hende uden at efterlade sig børn. Til sidst døde også konen. Hvem af brødrene skal så være hendes mand, når de genopstår fra de døde? De har jo alle syv været gift med hende.”
Jesus svarede: „Ægteskab i jordisk forstand hører denne verden til, men i den kommende verden får menneskene et liv, der ligner englenes. De gifter sig ikke, og der er ingen, der dør. De, som er værdige til at få del i genopstandelsen fra de døde, vil få et helt nyt liv som Guds børn.
Men at de døde genopstår, det kan man se fra det afsnit i Skriften, hvor der står om Moses og den brændende tornebusk. Her omtales Gud som Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud. Men Gud er ikke de dødes Gud. Han er Gud for dem, der lever. Derfor lever disse forfædre for Guds ansigt.”
„Godt svaret, mester!” udbrød nogle af de skriftlærde, og ingen vovede sig frem med flere spørgsmål.

Jesus stillede nu forsamlingen et spørgsmål: „Hvordan kan Messias være en søn af Kong David, når David selv kalder ham for herre? Han siger jo sådan i Salmernes Bog:
‚Herren sagde til min herre:
Sæt dig ved min højre side,
imens jeg overvinder dine fjender.’
Når David her kalder ham sin herre, hvordan kan han så samtidig være hans søn?”

Derefter sagde Jesus til sine disciple i mængdens påhør: „Tag jer i agt for de skriftlærde! De elsker at gå klædt som fornemme og lærde mænd, og de nyder, at man hilser ærbødigt på dem, når de går gennem byens gader. De kappes om de fornemste pladser i synagogen, og de elsker at være æresgæster ved de fine middage. Men samtidig svindler de sig til enkers ejendom, og de fremsiger lange bønner for at se fromme ud. De vil få en hård dom!”

ಆಲಿಸಿ Lukasevangeliet 20