Biblica, the International Bible Society, provides Godʼs Word to people through Bible translation and Bible publishing, and Bible engagement in Africa, Asia Pacific, Europe, Latin America, Middle East, North America, and South Asia. Through its worldwide reach, Biblica engages people with Godʼs Word so that their lives are transformed through a relationship with Jesus Christ.

Bibelen på hverdagsdansk New Testament Audio Edition (The New Testament in Everyday Danish Audio Edition) Audio Copyright ℗ 2017 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide. Bibelen på hverdagsdansk (The Bible in Everyday Danish) Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015 by Biblica, Inc.® Used by permission of Biblica, Inc.® All rights reserved worldwide.

Bibelen på hverdagsdansk

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkACT">
 <div class="chapter ch13" data-usfm="ACT.13">
 <div class="label">13</div><div class="s1">Saul og Barnabas bliver udsendt p&#229; deres f&#248;rste missionsrejse</div><div class="m"> 1I menigheden i Antiokia var der en r&#230;kke profeter og l&#230;rere. Der var Barnabas, Simeon Niger, Lukius fra Kyrene, samt Manaen, der var opvokset sammen med Herodes Antipas, og endelig var der Saul. 2En dag, da menigheden holdt gudstjeneste og fastede, sagde Hellig&#229;nden: &#8222;Udtag Barnabas og Saul til den opgave, som jeg har udvalgt dem til!&#8221; 3Menigheden fortsatte derefter i b&#248;n og faste, og de lagde h&#230;nderne p&#229; dem for at sende dem af sted med Guds velsignelse.</div><div class="s1">F&#248;rste stop: Cypern</div><div class="m"> 4Efter at Barnabas og Saul p&#229; den m&#229;de var udsendt af Hellig&#229;nden, tog de ned til Seleukia, hvorfra de sejlede til Cypern. 5Da skibet lagde til i den &#248;stlige havneby Salamis, gik de fra borde og ops&#248;gte &#248;ens j&#248;diske synagoger, hvor de forkyndte Guds ord. De havde taget Johannes Markus med p&#229; rejsen som deres hj&#230;lper. 6De vandrede tv&#230;rs over &#248;en, indtil de kom til den vestlige havneby Pafos. Her traf de en j&#248;disk troldmand og falsk profet, der hed Bar-Jesus. 7Han holdt til hos guvern&#248;ren, Sergius Paulus, som for &#248;vrigt var en begavet mand. Guvern&#248;ren inviterede Barnabas og Saul p&#229; bes&#248;g, for han ville gerne h&#248;re Guds ord. 8Men Bar-Jesus, der ogs&#229; var kendt som Elimas,#13,8 Navnet betyder muligvis &#8222;troldmand&#8221; eller &#8222;vismand&#8221;. modarbejdede dem og pr&#248;vede at forhindre guvern&#248;ren i at komme til tro. 9Saul, som ogs&#229; kaldes Paulus, blev da fyldt med Hellig&#229;ndens kraft. Han s&#229; fast p&#229; Elimas og sagde: 10&#8222;Du er et Dj&#230;velens barn, fuld af l&#248;gn og bedrag, modstander af alt, hvad der er ret og rigtigt. Hvorn&#229;r vil du holde op med at modarbejde Herrens planer? 11Nu vil Herren straffe dig ved at g&#248;re dig blind for en tid!&#8221; I det samme blev alt m&#248;rkt omkring ham, s&#229; han begyndte at famle rundt for at finde en, der kunne lede ham ved h&#229;nden. 12Da guvern&#248;ren s&#229; det mirakel, kom han til tro, s&#229; forbl&#248;ffet var han over den kraft, der fulgte med budskabet om Herren.</div><div class="s1">Videre til Antiokia i Pisidien</div><div class="m"> 13Paulus og hans ledsagere sejlede derefter ud fra Pafos og ankom til havnebyen Perge i provinsen Pamfylien i Lilleasien. Her forlod Johannes Markus dem og vendte tilbage til Jerusalem. 14Men Barnabas og Paulus fortsatte til fods ind i landet til Antiokia i provinsen Pisidien. P&#229; sabbatten gik de ind i synagogen og satte sig. 15Efter den foreskrevne opl&#230;sning fra Toraen og Profetb&#248;gerne sendte synagogens ledere en besked over til dem: &#8222;Venner, hvis I har et opmuntrende ord til folket, s&#229; sig frem!&#8221;</div><div class="p"> 16Paulus rejste sig, l&#248;ftede h&#229;nden for at f&#229; ro og sagde s&#229;: &#8222;Israelitter og gudfrygtige gr&#230;kere, h&#248;r, hvad jeg har at sige! 17Israels Gud udvalgte vores stamf&#230;dre, og han gjorde folket talrigt, da de levede som fremmede i Egypten. Derefter f&#248;rte han dem ud af Egypten med stor kraft, 18og han viste stor t&#229;lmodighed over for dem under de 40 &#229;rs &#248;rkenvandring. 19-20Han udryddede syv folkeslag i Kana&#700;an og hjalp vores forf&#230;dre til at indtage hele det lovede land i l&#248;bet af ca. 450 &#229;r. Derefter gav han dem en r&#230;kke dommere til at lede landet indtil profeten Samuel. 21-22Men s&#229; tiggede folket om at f&#229; en konge, og Gud gav dem Saul, en s&#248;n af Kish fra Benjamins stamme. Han regerede i 40 &#229;r, indtil Gud fjernede ham og i stedet gav dem David til konge. Om ham har Gud sagt: &#8218;David, Isajs s&#248;n, er en mand, jeg kan stole p&#229;. Han vil g&#248;re min vilje i alle ting.&#8217;#13,21&#8209;22 Jf. 1.Sam. 13,14. 23Af Davids sl&#230;gt har Gud nu udvalgt og sendt en frelser til Israels folk, s&#229;dan som han lovede, og det er Jesus.#13,23 Det var et l&#248;fte b&#229;de til Abraham og til David, jf. Gal. 3,16; 1.Mos. 22,18; Es. 11,1.</div><div class="p"> 24Men f&#248;r Jesus begyndte sit virke, forkyndte Johannes D&#248;ber for hele Israels folk, at de skulle vende om fra deres synder og lade sig d&#248;be. 25Da Johannes var ved at have afsluttet sin gerning, sagde han til folket: &#8218;Jeg er ikke den Messias, I venter p&#229;. Men han kommer snart, og jeg er ikke engang v&#230;rdig til at l&#248;se remmen p&#229; hans sandaler.&#8217;</div><div class="p"> 26H&#248;r, venner, budskabet om frelse g&#230;lder b&#229;de jer, som er Abrahams fysiske efterkommere, og jer gr&#230;kere, som har &#230;refrygt for Gud. 27Jerusalems indbyggere og de j&#248;diske ledere tog ikke imod Frelseren. De accepterede ham ikke som Messias, men d&#248;mte ham til d&#248;den og opfyldte derved profeternes ord, som bliver opl&#230;st sabbat efter sabbat. 28Selv om de ikke kunne finde nogen gyldig grund til at d&#248;mme ham til d&#248;den, fik de alligevel Pilatus til at sl&#229; ham ihjel. 29Da alle disse profetier s&#229;ledes var g&#229;et i opfyldelse, blev han taget ned fra korset og lagt i en gravhule. 30Men Gud oprejste ham fra de d&#248;de, 31og i dagene derefter viste han sig flere gange for dem, der havde fulgt ham fra Galil&#230;a til Jerusalem. De vidner nu offentligt om, hvad de har set.</div><div class="p"> 32-33Vi st&#229;r her i dag for at fort&#230;lle jer det gl&#230;delige budskab: Guds l&#248;fte til forf&#230;drene er nu g&#229;et i opfyldelse for deres efterkommere. Det skete ved, at han sendte os Jesus som den lovede Profet.#13,32&#8209;33 De forskellige gr&#230;ske manuskripter har en lidt forskellig tekst, og teksten er derfor usikker. L&#248;ftet, der her er tale om, er l&#248;ftet fra 5.Mos. 18,15&#8209;18, om at Gud ville sende (oprejse, lade fremst&#229;) en profet som Moses, en Frelser og Messias, jf. ApG. 3,22&#8209;26 og 7,37. Der er ikke her tale om, at Jesus blev oprejst fra de d&#248;de. Det st&#229;r ogs&#229; omtalt i Salme 2: &#8218;Du er min S&#248;n, i dag er jeg blevet din Far.&#8217;#13,32&#8209;33 Sl. 2,7b. Igen her er der tale om inkarnationen, ikke opstandelsen, jf. Hebr. 1,5.</div><div class="p"> 34Men det, at Jesus skulle opst&#229; fra de d&#248;de, og at hans krop ikke skulle g&#229; i forr&#229;dnelse, er antydet blandt andet i f&#248;lgende skriftsted: &#8218;Jeg vil give jer de hellige, trov&#230;rdige l&#248;fter, jeg gav David.&#8217;#13,34 Frit citat fra Es. 55,3 LXX.</div><div class="p"> 35L&#248;ftet forklares ud fra en anden salme, hvor der st&#229;r: &#8218;Du vil ikke lade din hengivne tjener g&#229; i forr&#229;dnelse.&#8217;#13,35 Sl. 16,10; ApG. 2,27.</div><div class="p"> 36Der er ikke tale om David her, for efter at han havde tjent sin egen samtid ved at udf&#248;re Guds planer, d&#248;de han og blev begravet, og han er g&#229;et i forr&#229;dnelse. 37Men der er tale om den hellige Tjener, som Gud nu har oprejst fra de d&#248;de. Hans krop er jo ikke g&#229;et i forr&#229;dnelse.</div><div class="p"> 38-39I skal vide, k&#230;re venner, at det er gennem Jesus, det er blevet muligt at f&#229; tilgivelse for sine synder. Det er ved at tro p&#229; ham, at enhver kan opn&#229; Guds accept, noget som I aldrig kan opn&#229; ved at fors&#248;ge at overholde de j&#248;diske love og regler.#13,38&#8209;39 Mere ordret: &#8222;Moseloven&#8221;. Der t&#230;nkes dels p&#229; de ti bud, dels p&#229; alle de love og regler, som er indeholdt i Toraen, de fem f&#248;rste b&#248;ger i Bibelen, ogs&#229; kaldet Moseb&#248;gerne.</div><div class="p"> 40Men pas p&#229;, for hvis I ikke tager imod budskabet i tro, s&#229; g&#229;r det jer, som der st&#229;r et sted i de profetiske b&#248;ger: 41&#8218;Luk &#248;jnene op, I vantro mennesker! I vil blive stumme af undren og g&#229; til grunde! For jeg g&#248;r noget i jeres samtid, som I ikke vil tro p&#229;, n&#229;r I f&#229;r det fortalt.&#8217;#13,41 Frit citat fra den gr&#230;ske overs&#230;ttelse af Hab. 1,5.&#8221;</div><div class="p"> 42Da m&#248;det i synagogen var forbi, var der mange, som bad Paulus og Barnabas om at komme igen den f&#248;lgende sabbat for at fort&#230;lle mere. 43En del j&#248;der og gr&#230;kere fra synagogen kom til tro p&#229; Jesus, og de fulgte med Paulus og Barnabas, som talte videre med dem og opmuntrede dem til at holde fast ved Guds n&#229;de.</div><div class="p"> 44Ugen efter var n&#230;sten hele byen stuvet sammen i synagogen for at h&#248;re dem forkynde om Herren. 45Da de j&#248;diske ledere s&#229; det v&#230;ldige opbud af mennesker, blev de jaloux og begyndte h&#229;nende at modsige alt, hvad Paulus sagde. 46Paulus og Barnabas lod sig dog ikke kue, men sagde: &#8222;Vi var n&#248;dt til f&#248;rst at bringe budskabet fra Gud til jer, som er j&#248;der. Men n&#229;r I afviser det og ikke regner jer selv for v&#230;rdige til at f&#229; del i det evige liv, ja, s&#229; vender vi os til dem, der ikke er j&#248;der. 47Herren har nemlig givet os f&#248;lgende befaling: &#8218;Jeg har sat dig som et lys for folkeslagene, s&#229; du kan bringe min frelse til jordens fjerneste egne.&#8217;#13,47 Es. 49,6.&#8221;</div><div class="p"> 48Da gr&#230;kerne h&#248;rte det, blev de jublende glade og lovpriste Herren for det budskab, og alle, som var beredt til at opn&#229; det evige liv, kom til tro. 49Det var begyndelsen til, at Herrens ord blev kendt p&#229; hele den egn.</div><div class="p"> 50Nu fik de j&#248;diske ledere ophidset de fornemme gr&#230;ske kvinder, som var g&#229;et over til j&#248;dedommen, samt byens ledende m&#230;nd. Det lykkedes dem at oppiske en s&#229; kraftig stemning imod Paulus og Barnabas, at de blev jaget ud af byen.</div><div class="p"> 51De to apostle rystede byens st&#248;v af deres f&#248;dder som et tegn p&#229;, at de overlod dem til deres egen sk&#230;bne, og rejste s&#229; videre til Ikonion. 52Men disciplene i byen blev fyldt med gl&#230;de og med Hellig&#229;ndens kraft.</div>
 </div>
 </div>
</div>

Bibelen på hverdagsdansk™ Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 Biblica, Inc. Alle rettigheder forbeholdes.   The Bible in Everyday Danish™ Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 by Biblica, Inc. All rights reserved worldwide.   „Biblica”, „International Bible Society” og Biblica logoet er varemærker, som er registreret af Biblica, Inc, i USAs Patent and Trademark Office. Brugt med tilladelse.

I menigheden i Antiokia var der en række profeter og lærere. Der var Barnabas, Simeon Niger, Lukius fra Kyrene, samt Manaen, der var opvokset sammen med Herodes Antipas, og endelig var der Saul. En dag, da menigheden holdt gudstjeneste og fastede, sagde Helligånden: „Udtag Barnabas og Saul til den opgave, som jeg har udvalgt dem til!” Menigheden fortsatte derefter i bøn og faste, og de lagde hænderne på dem for at sende dem af sted med Guds velsignelse.

Efter at Barnabas og Saul på den måde var udsendt af Helligånden, tog de ned til Seleukia, hvorfra de sejlede til Cypern. Da skibet lagde til i den østlige havneby Salamis, gik de fra borde og opsøgte øens jødiske synagoger, hvor de forkyndte Guds ord. De havde taget Johannes Markus med på rejsen som deres hjælper. De vandrede tværs over øen, indtil de kom til den vestlige havneby Pafos. Her traf de en jødisk troldmand og falsk profet, der hed Bar-Jesus. Han holdt til hos guvernøren, Sergius Paulus, som for øvrigt var en begavet mand. Guvernøren inviterede Barnabas og Saul på besøg, for han ville gerne høre Guds ord. Men Bar-Jesus, der også var kendt som Elimas, modarbejdede dem og prøvede at forhindre guvernøren i at komme til tro. Saul, som også kaldes Paulus, blev da fyldt med Helligåndens kraft. Han så fast på Elimas og sagde: „Du er et Djævelens barn, fuld af løgn og bedrag, modstander af alt, hvad der er ret og rigtigt. Hvornår vil du holde op med at modarbejde Herrens planer? Nu vil Herren straffe dig ved at gøre dig blind for en tid!” I det samme blev alt mørkt omkring ham, så han begyndte at famle rundt for at finde en, der kunne lede ham ved hånden. Da guvernøren så det mirakel, kom han til tro, så forbløffet var han over den kraft, der fulgte med budskabet om Herren.

Paulus og hans ledsagere sejlede derefter ud fra Pafos og ankom til havnebyen Perge i provinsen Pamfylien i Lilleasien. Her forlod Johannes Markus dem og vendte tilbage til Jerusalem. Men Barnabas og Paulus fortsatte til fods ind i landet til Antiokia i provinsen Pisidien. På sabbatten gik de ind i synagogen og satte sig. Efter den foreskrevne oplæsning fra Toraen og Profetbøgerne sendte synagogens ledere en besked over til dem: „Venner, hvis I har et opmuntrende ord til folket, så sig frem!”
Paulus rejste sig, løftede hånden for at få ro og sagde så: „Israelitter og gudfrygtige grækere, hør, hvad jeg har at sige! Israels Gud udvalgte vores stamfædre, og han gjorde folket talrigt, da de levede som fremmede i Egypten. Derefter førte han dem ud af Egypten med stor kraft, og han viste stor tålmodighed over for dem under de 40 års ørkenvandring. Han udryddede syv folkeslag i Kanaʼan og hjalp vores forfædre til at indtage hele det lovede land i løbet af ca. 450 år. Derefter gav han dem en række dommere til at lede landet indtil profeten Samuel. Men så tiggede folket om at få en konge, og Gud gav dem Saul, en søn af Kish fra Benjamins stamme. Han regerede i 40 år, indtil Gud fjernede ham og i stedet gav dem David til konge. Om ham har Gud sagt: ‚David, Isajs søn, er en mand, jeg kan stole på. Han vil gøre min vilje i alle ting.’ Af Davids slægt har Gud nu udvalgt og sendt en frelser til Israels folk, sådan som han lovede, og det er Jesus.
Men før Jesus begyndte sit virke, forkyndte Johannes Døber for hele Israels folk, at de skulle vende om fra deres synder og lade sig døbe. Da Johannes var ved at have afsluttet sin gerning, sagde han til folket: ‚Jeg er ikke den Messias, I venter på. Men han kommer snart, og jeg er ikke engang værdig til at løse remmen på hans sandaler.’
Hør, venner, budskabet om frelse gælder både jer, som er Abrahams fysiske efterkommere, og jer grækere, som har ærefrygt for Gud. Jerusalems indbyggere og de jødiske ledere tog ikke imod Frelseren. De accepterede ham ikke som Messias, men dømte ham til døden og opfyldte derved profeternes ord, som bliver oplæst sabbat efter sabbat. Selv om de ikke kunne finde nogen gyldig grund til at dømme ham til døden, fik de alligevel Pilatus til at slå ham ihjel. Da alle disse profetier således var gået i opfyldelse, blev han taget ned fra korset og lagt i en gravhule. Men Gud oprejste ham fra de døde, og i dagene derefter viste han sig flere gange for dem, der havde fulgt ham fra Galilæa til Jerusalem. De vidner nu offentligt om, hvad de har set.
Vi står her i dag for at fortælle jer det glædelige budskab: Guds løfte til forfædrene er nu gået i opfyldelse for deres efterkommere. Det skete ved, at han sendte os Jesus som den lovede Profet. Det står også omtalt i Salme 2: ‚Du er min Søn, i dag er jeg blevet din Far.’
Men det, at Jesus skulle opstå fra de døde, og at hans krop ikke skulle gå i forrådnelse, er antydet blandt andet i følgende skriftsted: ‚Jeg vil give jer de hellige, troværdige løfter, jeg gav David.’
Løftet forklares ud fra en anden salme, hvor der står: ‚Du vil ikke lade din hengivne tjener gå i forrådnelse.’
Der er ikke tale om David her, for efter at han havde tjent sin egen samtid ved at udføre Guds planer, døde han og blev begravet, og han er gået i forrådnelse. Men der er tale om den hellige Tjener, som Gud nu har oprejst fra de døde. Hans krop er jo ikke gået i forrådnelse.
I skal vide, kære venner, at det er gennem Jesus, det er blevet muligt at få tilgivelse for sine synder. Det er ved at tro på ham, at enhver kan opnå Guds accept, noget som I aldrig kan opnå ved at forsøge at overholde de jødiske love og regler.
Men pas på, for hvis I ikke tager imod budskabet i tro, så går det jer, som der står et sted i de profetiske bøger: ‚Luk øjnene op, I vantro mennesker! I vil blive stumme af undren og gå til grunde! For jeg gør noget i jeres samtid, som I ikke vil tro på, når I får det fortalt.’”
Da mødet i synagogen var forbi, var der mange, som bad Paulus og Barnabas om at komme igen den følgende sabbat for at fortælle mere. En del jøder og grækere fra synagogen kom til tro på Jesus, og de fulgte med Paulus og Barnabas, som talte videre med dem og opmuntrede dem til at holde fast ved Guds nåde.
Ugen efter var næsten hele byen stuvet sammen i synagogen for at høre dem forkynde om Herren. Da de jødiske ledere så det vældige opbud af mennesker, blev de jaloux og begyndte hånende at modsige alt, hvad Paulus sagde. Paulus og Barnabas lod sig dog ikke kue, men sagde: „Vi var nødt til først at bringe budskabet fra Gud til jer, som er jøder. Men når I afviser det og ikke regner jer selv for værdige til at få del i det evige liv, ja, så vender vi os til dem, der ikke er jøder. Herren har nemlig givet os følgende befaling: ‚Jeg har sat dig som et lys for folkeslagene, så du kan bringe min frelse til jordens fjerneste egne.’”
Da grækerne hørte det, blev de jublende glade og lovpriste Herren for det budskab, og alle, som var beredt til at opnå det evige liv, kom til tro. Det var begyndelsen til, at Herrens ord blev kendt på hele den egn.
Nu fik de jødiske ledere ophidset de fornemme græske kvinder, som var gået over til jødedommen, samt byens ledende mænd. Det lykkedes dem at oppiske en så kraftig stemning imod Paulus og Barnabas, at de blev jaget ud af byen.
De to apostle rystede byens støv af deres fødder som et tegn på, at de overlod dem til deres egen skæbne, og rejste så videre til Ikonion. Men disciplene i byen blev fyldt med glæde og med Helligåndens kraft.

Escuchar Apostlenes Gerninger 13