2
1Min Søn! Dersom du vil tage imod mine Ord, og gemme mine Bud hos dig, 2saa at du lader dit Øre give Agt paa Visdommen, bøjer dit Hjerte til Indsigt; 3ja, dersom du kalder paa Forstanden, opløfter din Røst efter Indsigt; 4dersom du søger efter den som efter Sølv og ransager efter den som efter Skjulte Skatte: 5Da skal du forstaa Herrens Frygt og finde Guds Kundskab. 6Thi Herren giver Visdom, af hans Mund er Kundskab og Indsigt. 7Han gemmer det varige gode til de oprigtige; han er et Skjold for dem, som vandre fuldkommelig, 8saa han bevogter Rettens Stier og bevarer sine helliges Vej. 9Da skal du forstaa Ret og Retfærdighed og Retvished, al god Vej. 10Thi Visdom skal komme i dit Hjerte og Kundskab være liflig for din Sjæl. 11Kløgt skal bevare dig og Indsigt bevogte dig. 12for at fri dig fra Ondskabs Vej, fra en Mand, som taler forvendte Ting; 13fra dem, som forlade Rettens Stier for at gaa paa Mørkets Veje, 14dem, som, glæde sig ved at gøre ondt og fryde sig i Ondskabs Forvendthed; 15dem, hvis Stier ere krogede, og hvis Veje ere bugtede; 16for at fri dig fra en fremmed Kvinde, fra en ubekendt, som gør sine Ord glatte, 17hende, som har forladt sin Ungdoms Ven, og som har glemt sin Guds Pagt; 18thi hendes Hus bøjer ned imod Døden og hendes Veje til Dødningerne; 19alle de, som gaa ind til hende, skulle ikke komme tilhage og ikke naa Livsens Stier; 20paa det du kan vandre paa de godes Vej og holde dig paa de retfærdiges Stier. 21Thi de retskafne skulle bo i Landet og de oprigtige blive tilovers derudi; 22men de ugudelige skulle udryddes af Landet og de troløse udslettes deraf.
Loading reference in secondary version...