Kristent lederskabUddrag

Bønnens mand
Vi er i år 445 f. Kr. Nehemias var jøde, men sad i eksil i det persiske storrige. Her var han avanceret til en fornem position som mundskænk for kong Artaxerxes. Han var simpelthen blevet en af topcheferne i sikkerhedstjenesten.
Herfra har han åbenbart haft adgang til efterretninger om situationen for hans landsmænd hjemme i Jerusalem og byens situation i almindelighed. Disse efterretninger var ikke opløftende, og det gør et dybt indtryk på Nehemias. Det bliver afsættet til hele Nehemias’ Bog.
Her i kap 1 får vi et indblik i Nehemias’ bønsliv. I sin livskrise vender han sig til Gud. Herfra forventer han al håb, trøst og hjælp. Læg mærke til tre ting om Nehemias’ bønsliv:
For det første så var bøn ikke noget der skulle overstås. Det to lang tid (v 4). For det andet så var Nehemias sig bevidst om, at i bønnen stod han for ’himlens Guds ansigt’ – intet mindre. For det tredje er bønnens opbygning en skabelon, som vi nemt kan kopiere ind i vores eget bønsliv:
- Guds storhed (v 5)
- Ydmyghed om egen identitet i lyset af Guds storhed (v 6a)
- Syndsbekendelse (v 6b-7)
- Guds løfter (v 8-10)
- Konkret anmodning (v 11)
Udfordring: Prøv i nogle dage at følge Nehemias’ skabelon for din personlige bøn. Brug gerne Nehemias’ ord, og suppler med dine egne formuleringer.
Skriften
Om denne plan

At være leder er ikke nemt. Det gælder også i kristen sammenhæng. Nehemias kan lære os nogle vigtige værdier som bøn, grundig planlægning, fokus, tålmodighed og fasthed. Med denne plan slår du følge med en erfaren kristen leder, der erfarede at Guds trofasthed, og derfor fastholdt fokus på målet på trods af alle ydre problemer. Her er håb og frimodighed at hente til den vigtige opgave som kristen leder, hvad enten det er i børneklubben, på sommerlejren, i lovsangsgruppen eller i menigheden.
More
Vi vil gerne takke Bibelnøglen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: bibelnoglen.dk









