Ordsprogenes Bog 1:10-19 - Compare All Versions

Del

Giv ikke efter, min søn, men sig nej, når dårlige venner vil lokke dig på afveje. Måske siger de: „Kom, lad os finde et offer, lægge os på lur og dræbe de uskyldige. Før de aner uråd, er de allerede døde, selv de stærke klarer sig ikke imod os. Derefter plyndrer vi dem og bliver rige, tænk på alle de ting, vi kan købe! Kom nu! Du skal nok få din andel. Vi deler naturligvis byttet imellem os!” Gå ikke med dem, min søn! Hold dig langt væk fra den slags venner. De er kun ude på at røve og plyndre og viger ikke tilbage for mord. Hvis en fugl ser en fælde blive sat op, holder den sig væk og går ikke i den. Men sådanne venner er ikke så kloge. De sætter en fælde, men falder selv i den. De, der røver fra andre, berøver sig selv et godt liv.

Min Søn! naar Syndere lokke dig, da samtyk ikke! Dersom de sige: Gak med os, vi ville lure efter Blod, vi ville efterstræbe den uskyldige, som er uden Sag; vi ville, som Dødsriget, sluge dem levende, ja hele og holdne, som de, der nedfare i Hulen; vi ville finde alle Haande dyrebart Gods, vi ville fylde vore Huse med Rov; du skal tage din Lod iblandt os, vi ville alle sammen have een Pose: Min Søn! vandre ikke paa Vej med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti; thi deres Fødder haste til ondt, og de skynde sig for at udøse Blod; thi forgæves udspændes Garn for alle Fugles Øjne; og de lure paa deres eget Blod, de efterstræbe deres eget Liv. Saa ere enhvers Veje, som er hengiven til Gerrighed; den tager sine egne Herrers Liv.