YouVersion Logo
Search Icon

Jobs Bog 35

35
Elihu beskylder atter Job for, at han havde gjort sig retfærdigere end Gud og sagt, han havde ingen Gavn af, at han frygtede Gud, 1-3; beder ham betænke, at Gud hverken havde Gavn af nogens Fromhed eller Skade af nogens Ugudelighed, 4-8; dog straffer han ogsaa her de ugudelige og vilde ej bønhøre dem, 9-14; Elihu straffer Job for hans Tales Skyld, 15-16.
1Og Elihu svarede fremdeles og sagde: 2Holder du dette for Ret — du sagde jo: Jeg er retfærdigere end Gud — 3at du siger: Hvad gavner det dig? hvad Gavn har jeg deraf, fremfor om jeg syndede?
4Jeg vil give Svar til dig og til dine Venner med dig: 5Sku Himmelen og se og betragt Skyerne; de ere højt over dig. 6Dersom du har syndet, hvad kan du gøre imod ham? og ere dine Overtrædelser mange, hvad kan du volde ham? 7Dersom du er retfærdig, hvad kan du give ham? eller hvad skal han modtage af din Haand? 8Et Menneske, som du er, vedkommer din Ugudelighed, og et Menneskes Barn din Retfærdighed.
9Over de mangfoldige Undertrykkelser raaber man, skriger om Hjælp imod de mægtiges Arm. 10Men ingen siger: Hvor er Gud, som skabte mig, han, som giver Lovsange om Natten; 11som belærer os fremfor Dyrene paa Jorden og gør os visere end Fuglene under Himmelen? 12Der raabe de, men han svarer ikke, for de ondes Hovmods Skyld. 13Kun Forfængelighed hører Gud ikke, og den Almægtige agter ikke derpaa. 14Ogsaa naar du siger, du skuer ham ikke, saa er Dommen alt for hans Ansigt, derfor vent paa ham!
15Men nu, fordi hans Vrede ikke hjemsøger, og han ikke agter stort paa Overmodet: 16Saa oplader Job sin Mund med Forfængelighed, han gør Ordene mangfoldige uden Forstand.

Currently Selected:

Jobs Bog 35: DA1871

Highlight

Share

Copy

None

Want to have your highlights saved across all your devices? Sign up or sign in

YouVersion uses cookies to personalize your experience. By using our website, you accept our use of cookies as described in our Privacy Policy