YouVersion Logo
Search Icon

Ordsprogenes Bog 26

26
Salomo taler om Daarers Ære, 1. 8; om en Forbandelse, som ikke rammer, 2; om Daarers Tugt og at svare en Daare, 3. 4. 5; om daarligt Bud, 6; om Ordsprog i Daarers Mund, 7. 9; om de mægtiges Forhold, 10; om Daarers Taabelighed, 11; om egen Visdom, 12; om Ladhed, 13-16; om unyttig Trætte, 17; om at besvige sin Næste, 18. 19; om Øretudere, 20-22; om kivagtige Mennesker, 21; om Hykleri, skjult Had, Efterstræbelse og Falskhed, 23-28.
1Som Sneen om Sommeren og som Regnen om Høsten saa passer Ære ikke for en Daare. 2Som en Spurv i Fart, som en Svale i Flugt saaledes vil en Forbandelse, som sker uden Aarsag, ikke træffe ind. 3En Svøbe er for Hesten og en Tømme for Asenet og et Ris for Daarers Ryg. 4Svar ej en Daare efter hans Taabelighed, at ikke ogsaa du skal blive ham lig. 5Svar en Daare efter hans Taabelighed, at han ikke skal være viis i sine egne Øjne. 6Fødderne hugger den af sig, og Fortrædelighed maa den drikke, som sender Bud ved en Daare. 7Tager Benene fra den halte og Tankesproget bort, som er i Daarers Mund. 8Som den, der binder Stenen fast i Slyngen, saa er den, der giver en Daare Ære. 9Som en Tjørnekæp, der kommer i den druknes Haand, saa er Tankesproget i Daarers Mund.
10Som en Pil, der saarer alt, saa er den, der lejer en Daare, og den, der lejer vejfarende.
11Ligesom en Hund vender sig til sit eget Spy, saa er Daaren, som gentager sin Taabelighed.
12Har du set en Mand, som er viis i sine egne Øjne, da er der mere Forhaabning om en Daare end om ham.
13Den lade siger: Der er en grum Løve paa Vejen, en Løve paa Gaderne. 14Som Døren drejer sig om paa sine Hængsler, saa den lade paa sin Seng. 15Den lade stikker sin Haand i Fadet; det bliver ham besværligt at lade den komme til sin Mund igen. 16Den lade er visere i sine egne Øjne end syv, som svare forstandigt.
17Som den, der griber Hunden fat ved Ørene, saa er den, der gaar forbi og kommer i Vrede over en Trætte, der ikke kommer ham ved.
18Som en gal, der udkaster Gnister, Pile og Død, 19saa er den Mand, der besviger sin Næste og siger: Skæmter jeg ikke?
20Naar der intet Ved er mere, udslukkes Ilden; og naar der ingen Bagvadsker er, stilles Trætte. 21Kul til Gløder og Ved til Ild: Saa er en trættekær Mand til at optænde Kiv. 22En Bagvadskers Ord lyde som Skæmt, dog trænge de ind i inderste Bug.
23Som et Potteskaar, der er overdraget med urent Sølv, saa ere brændende Læber og et ondt Hjerte. 24Den hadefulde forstiller sig med sine Læber, men inden i sig nærer han Svig. 25Naar han gør sin Røst yndig, da tro ham ikke; thi der er syv Vederstyggeligheder i hans Hjerte. 26Den, hvis Had er skjult ved Bedrag, hans Ondskab skal blive aabenbaret i Forsamlingen. 27Hvo som graver en Grav, skal selv falde i den; og hvo som vælter en Sten op, paa ham skal den falde tilbage. 28En falsk Tunge hader dem, som den har knust, og en glat Mund bereder Fald.

Currently Selected:

Ordsprogenes Bog 26: DA1871

Highlight

Share

Copy

None

Want to have your highlights saved across all your devices? Sign up or sign in

YouVersion uses cookies to personalize your experience. By using our website, you accept our use of cookies as described in our Privacy Policy