Jobs Bog 37
37
Elihu taler ydermere om Guds herlige Gerninger, om Torden, Lynild, Sne, Regnvejr, Frost og Skyer, 1-13; formaner Job at ære Guds Majestæt og at betænke Menneskenes Uforstand og Ringhed for Gud, 14-24.
1Ta, over dette forfærdes mit Hjerte og farer op fra sit Sted. 2Hører, ja hører hans Røsts Drøn og Bulderet, der udgaar af hans Mund. 3Han lader det fare ud under al Himmelen og sit Lys over Jordens Flige. 4Efter ham brøler Røsten, han tordner med sin Højheds Røst; og han holder dem#37,4 d. e. Lynstraalerne. ikke tilbage, naar hans Røst høres. 5Gud tordner vidunderligt med sin Røst; han gør store Ting, og vi kunne ikke kende dem. 6Thi han siger til Sneen: Fald til Jorden! og ligesaa til Regnskyllene, ja til hans Vældes Regnskyl. 7Han forsegler#37,7 d. e. han forhindrer dem ved Storm og Regn, at de ej kunne arbejde paa Marken. hver Mands Haand, at alle Folk, som ere hans Skabning, skulle kende det. 8Da gaa de vilde Dyr i Hule og blive i deres Boliger. 9Fra Syden kommer Stormen, og med Nordenvindene kommer Kulden. 10Ved Guds Aande kommer Is, og det brede Vand snævres ind. 11Ja, med Fugtighed fylder han Skyen; han udbreder sin lysopfyldte Sky. 12Og den vender sig i Kredse, alt som han styrer den til dens Gerning, til alt, hvad han byder den, hen over Jordens Kreds: 13Enten til Revselse eller til hans Lands Bedste eller til Velgerning lader han den ramme.
14Job, vend dine Øren til dette; staa stille og agt paa Guds underfulde Ting! 15Ved du, naar Gud tænker derpaa, og naar han lader sin Skys Lys skinne? 16Ved du hvorledes Skyerne svæve? de underfulde Ting af ham, som er fuldkommen i al Kundskab? 17du, hvis Klæder blive varme, naar han gør Landet lummert fra Sønden? 18Udspænder du med ham de øverste Skyer, der ere faste som et støbt Spejl? 19Lad os vide, hvad vi skulle sige til ham! vi kunne ikke fremføre noget ud fra Mørket. 20Skal det fortælles ham, at jeg taler? eller mon nogen har ønsket, at han maatte blive opslugt? 21Og nu, ser man ikke Lyset, som straaler i de øverste Skyer: Saa farer et Vejr frem og renser dem. 22Af Norden kommer Guld; over Gud er der forfærdelig Majestæt. 23Den Almægtige, ham kunne vi ikke naa til, ham, som er stor i Kraft; Ret og Retfærdigheds Fylde undertrykker han ikke. 24Derfor frygte Folkene ham; han ser ikke til nogen, som er viis i Hjertet.
Currently Selected:
Jobs Bog 37: DA1871
Highlight
Share
Copy
Want to have your highlights saved across all your devices? Sign up or sign in