Parallel
8
1Men Jesus gik til Oliebjerget. 2Og aarle om Morgenen kom han igjen i Templet, og alt Folket kom til ham; og han satte sig og lærte dem. 3Men de Skriftkloge og Pharisæerne førte en Kvinde til ham, greben i Hoer, og stillede hende frem i Midten. 4Og de sagde til ham: Mester! denne Kvinde er greben i Hoer paa frisk Gjerning. 5Men Moses bød os i Loven, at saadanne skulle stenes; hvad siger nu du? 6Men dette sagde de, for at forsøge ham, at de kunde have Noget at anklage ham for. Men Jesus bukkede sig ned og skrev med Fingeren paa Jorden. 7Men der de bleve ved at spørge ham, reiste han sig op og sagde til dem: den, som er syndeløs iblandt Eder, kaste først Stenen paa hende. 8Og han bukkede sig atter ned og skrev paa Jorden. 9Men der de hørte det og bleve slagne af deres Samvittighed, gik de bort, En efter den Anden, fra de ældste af til de Yngste, og Jesus blev efterladt alene og Kvinden staaende i Midten. 10Men da Jesus reiste sig op og saae Ingen uden Kvinden, sagde han til hende: Kvinde! hvor ere hine dine Anklagere? fordømte Ingen dig? 11Men hun sagde: Herre! Ingen. Men Jesus sagde til hende: jeg fordømmer dig ikke heller; gak bort, og synd ikke mere. 12Da talede Jesus atter til dem og sagde: jeg er det Verdens Lys; hvo som følger mig, skal ikke vandre i Mørket, men have det Livsens Lys. 13Da sagde Pharisæerne til ham: du vidner om dig selv; dit Vidnesbyrd er ikke sandt. 14Jesus svarede og sagde til dem: om jeg end vidner om mig selv, er mit Vidnesbyrd sandt; thi jeg veed hvorfra jeg Kom, og hvor jeg gaaer hen; men I vide ikke, hvorfra jeg kommer, og hvor jeg gaaer hen. 15I dømmer efter Kjødet, jeg dømmer Ingen. 16Men dersom jeg dømmer, er min Dom sand; thi jeg er ikke alene, men baade jeg og Faderen, som udsendte mig. 17Men der er og skrevet i Eders Lov, at to Menneskers Vidnesbyrd er sandt. 18Jeg er den, som vidner om mig selv, og Faderen, som udsendte mig, vidner om mig. 19Derfor sagde de til ham: hvor er din Fader? Jesus svarede: hverken kjende I mig, ei heller min Fader; dersom I kjendte mig, kjendte I og min Fader. 20Disse Ord talede Jesus ved Templets Kiste, der han lærte i Templet; dog greb Ingen ham, fordi hans Time var ikke endnu kommen. 21Da sagde Jesus atter til dem: jeg gaaer bort, og I skulle lede efter mig, og døe i Eders Synd; hvor jeg gaaer hen, kunne I ikke komme. 22Da sagde Jøderne: mon han vil slaae sig selv ihjel, fordi han siger: hvor jeg gaaer hen, kunne I ikke komme? 23Og han sagde til dem: I ere nedenfra, jeg er ovenfra; I ere af denne Verden, jeg er ikke af denne Verden. 24Derfor har jeg sagt Eder, at I skulle døe i Eders Synder; thi dersom I ikke ville troe, at det er mig, skulle I døde i Eders Synder. 25Derfor sagde de til ham: hvo er du? Og Jesus sagde til dem: just det, som jeg siger Eder. 26Jeg har Meget at tale og dømme om Eder; men den, som mig udsendte, er sanddru, og hvad jeg har hørt af ham, det siger jeg for Verden. 27Men de forstode ikke, at han talede til dem om Faderen. 28Derfor sagde Jesus til dem: naar I faae ophøiet Menneskens Søn, da skulle I kjende, at det er mig, og at jeg gjør Intet af mig selv; men som min Fader har lært mig, saaledes taler jeg. 29Og den, som udsendte mig, er med mig; Faderen har ikke ladet mig alene fordi jeg gjør altid det, som er ham behageligt. 30Der han talede dette, troede Mange paa ham. 31Derfor sagde Jesus til Jøderne, som havde troet paa ham: dersom I blive i mit Ord, ere I sandelig mine Disciple, 32og I skulle forstaae Sandheden, og Sandheden skal frigjøre Eder. 33De svarede ham: vi ere Abrahams Sæd og have aldrig været Nogens Trælle; hvorledes siger du da: I skulle vorde frie? 34Jesus svarede dem: sandelig, sandelig siger jeg Eder: hver den, som gjør Synd, er Sydens Træl. 35Men Trællen bliver ikke altid i Huset, Sønnen bliver der altid. 36Dersom da Sønnen faaer frigjørt Eder, skulle I være virkeligen frie. 37Jeg veed, at I ere Abrahams Sæd; men I søge at slaae mig ihjel, fordi min Tale ikke finder Rum hos Eder. 38Jeg taler det, som jeg har seet hos min Fader, saa gjøre I og det, som I have seet hos Eders Fader. 39De svarede og sagde til ham: Abraham er vor Fader. Jesus sagde til dem: dersom I vare Abrahams Børn, gjorde I Abrahams Gjerninger. 40Men nu søge I at slaae mig ihjel, et menneske, der har sagt Eder Sandheden, som jeg har hørt af Gud; dette havde Abraham ikke gjort. 41I gjøre Eders Faders Gjerninger. Derfor sagde de til ham: vi ere ikke avlede i Hoer; vi have en Fader, Gud. 42Da sagde Jesus til dem: dersom Gud var Eders Fader, da elskede I mig; thi jeg eringenlunde kommen af mig selv, men han har udsendt mig. 43Hvi forstaae I ikke min Tale? efterdi I ikke kunne fordrage mit Ord. 44I ere af en Fader Djævelen og ville gjøre Eders Faders Begjerninger. Han var en Manddraber fra Begyndelsen af og blev ikke bestaaende i Sandheden; thi Sandhed er ikke i ham. Naar han taler Løgn, taler han af sit eget; thi han er en Løgner og Løgnens Fader. 45Men mig troe I ikke, fordi jeg taler Sandhed. 46Hvo af Eder kan overbevise mig om nogen Synd? men siger jeg Sandhed, hvorfor troe I mig ikke? 47Hvo som er af Gud, hører Guds Ord; derfor høre I ikke, fordi I ere ikke af Gud. 48Da svarede Jøderne og sagde til ham: sige vi ikke med Rette, at du er en Samaritan og har Djævelen? 49Jesus svarede: jeg har ikke Djævelen, men jeg ærer min Fader, og I vanære mig. 50Men jeg søger ikke min Ære; der er den, som søger den og dømmer. 51Sandelig, sandelig siger jeg Eder: dersom Nogen holder mit Ord, skal han ikke see Døden evindeligen. 52Da sagde Jøderne til ham: nu kjende vi, at du har Djævelen; Abraham er død, og Propheterne, og du siger: dersom Nogen holder mit Ord han skal ikke smage Døden evindeligen. 53Mon du er større end vor Fader Abraham, hvilken er død? og Propheterne ere døde; hvem gjør du dig selv til? 54Jesus svarede: dersom jeg ærer mig selv, er min Ære Intet; det er min Fader, som mig ærer, og hvem I sige, at han er Eders Gud. 55Og I have ikke kjendt ham, men jeg kjender ham; og dersom jeg sagde: jeg kjender ham ikke, da blev jeg en Løgner ligsom I. Men jeg kjender ham og holder hans Ord. 56Abraham Eders Fader frydede sig, at han skulde see min Dag, og han saae den og glædede sig. 57Da sagde Jøderne til ham: du er ikke endnu halvtredsindstyve Aar gammel, og du har seet Abraham? 58Jesus sagde til dem: sandelig, sandelig siger jeg Eder: førend Abraham blev, er jeg. 59Derfor optoge de Stene, for at kaste paa ham: men Jesus skjulte sig og gik ud af Templet og gik midt igjennem Mængden, og han undkom saaledes.