Parallel
7
1Derefter drog Jesus omkring i Galilæa; thi han vilde ikke vandre i Judæa, fordi Jøderne søgte at slaae ham ihjel. 2Men Jødernes Fest, Løvsalernes Høitid, var nær. 3Da sagde hans Brødre til ham: drag bort herfra og gak til Judæa, at og dine Disciple der kunne see dine Gjerninger, som du gjør. 4Thi Ingen gjør Noget i Løndom, naar han selv søger at blive Navnkundig; dersom du gjør Saadant, da viis dig for Verden. 5Thi hans Brødre troede ei heller paa ham. 6Da sagde Jesus til dem: min Tid er endnu ikke kommen; men Eders Tid er stedseforhaanden. 7Verden kan ikke hade Eder; men den hader mig, fordi jeg vidner om den, at dens Gjerninger ere onde. 8Drager I op til denne Høitid; jeg drager ikke endnu op til denne Høitid, thi min Tid er ikke endnu fuldkommet. 9Der han havde sagt dette til dem, blev han i Galilæa. 10Men der hans Brødre vare dragne op, da drog han og selv op til høitiden, ikke aabenbare, men lønligen. 11Da ledte Jøderne efter ham paa Høitiden og sagde: hvor er han? 12Og der blev meget mumlet om ham iblandt Folket; Nogle sagde: han er en god Mand; men Andre sagde: nei, han forfører Folket. 13Dog talede Ingen frit om ham, af Frygt for Jøderne. 14Men der det nu var midt i Høitiden, gik Jesus op i Templet og lærte. 15Og Jøderne forundrede sig og sagde: hvorledes veed denne Skrifterne, da han ikke er lært? 16Jesus svarede dem og sagde: min Lærdom er ikke min, men hans, som mig udsendte. 17Dersom Nogen vil gjøre hans Villie, han skal kjende, om Lærdommen er af Gud, eller jeg taler af mig selv. 18Hvo som taler af sig selv, søger sin egenÆre; men hvo som søger hans Ære, som han udsendte, han er sanddru, og Svig er ikke i ham. 19Har ikke Moses givet Eder Loven? Og ingen af Eder holder Loven. Hvi søge I at slaae mig ihjel? 20Folket svarede og sagde: du har Djævelen; hvo søger at slaae dig ihjel? 21Jesus svarede og sagde til dem: een Gjerning gjorde jeg, og I forundrede Eder alle derover. 22Moses gav Eder Omskærelsen, (ikke at den er fra Moses, men fra Fædrene), og I omskære et Menneske paa Sabbaten. 23Dersom et Menneske annammer Omskærelsen paa Sabbaten, paa det Moses Lov skal ikke brydes, ere I da vrede paa mig, at jeg har gjort et heelt Menneske sundt paa Sabbaten? 24Dømmer ikke efter Anseelse, men dømmer en retfærdig Dom. 25Da sagde Nogle af dem fra Jerusalem: er det ikke ham, som de søge at slaae ihjel? 26Og see, han taler frit, og de sige Intet til ham; mon ikke de Øverste I Sandhed have kjendt, at denne er i Sandhed den Christus? 27Dog vide vi, hvorfra denne er; men naar Christus kommer, veed Ingen, hvorfra han er. 28Derfor raabte Jesus, idet han lærte i Templet, og sagde: baade kjende I mig og vide, hvorfra jeg er; og af mig selv er jeg ikke kommen, men han er sanddru, som mig udsendte, hvilken I ikke kjende. 29Men jeg kjender ham, thi jeg er af ham, og han udsendte mig. 30Derfor søgte de at gribe ham; dog lagde Ingen Haand paa ham, thi hans Time var ikke endnu kommen. 31Men Mange af Folket troede paa ham og sagde: naar Christus kommer, monne han skal gjøre flere Tegn, end denne har gjort? 32Pharisæerne hørte, at Folket mumlede saadant om ham; og Pharisæerne og de Ypperstepræster sendte Tjenere ud for at gribe ham. 33Derfor sagde Jesus til dem: endnu en liden Tid er jeg hos Eder, saa gaaer jeg bort til den, som mig udsendte. 34I skulle lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme. 35Da sagde Jøderne til hverandre: hvor vil denne gaae hen, at vi ikke skulle finde ham? Mon han vil gaae til dem, som ere adspredte iblandt Grækerne, og lære Grækerne? 36Hvad er det for en Tale, at han siger: I skulle lede efter mig, og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme? 37Men paa den sidste og store Høitidsdag stod Jesus frem og raabte og sagde: om Nogen tørster, han komme til mig og drikke. 38Hvo som troer paa mig, af hans Liv skal, som Skriften siger, flyde levende Vandstrømme. 39(Men dette sagde han om den Aand, som de skulde annamme, der troe paa ham; thi den Hellig Aand var ikke endnu, fordi Jesus var ikke endnu herliggjort.) 40Derfor sagde Mange af Folket, som hørte den Tale: denne er sandelig den Prophet. 41Andre sagde: han er Christus; men Andre sagde: mon da Christus komme af Galilæa? 42Siger ikke Skriften, at Christus kommer af Davids Sæd og af Bethlehem, den By, hvorfra David var? 43Saaledes blev der Splid iblandt Folket om ham. 44Men Nogle af dem vilde grebet ham; dog lagde Ingen Haand paa ham. 45Da kom Tjenerne til de Ypperstepræster og Pharisæerne, og disse sagde til dem: hvi førte I ham ikke hid? 46Tjenerne svarede: aldrig har et Menneske talet saaledes, som dette Menneske. 47Da svarede Pharisæerne dem: monne I og være forførte? 48Mon Nogen af de Øverste har troet paa ham, eller af Pharisæerne? 49Men denne Hob, som ikke kjender til Loven, er forbandet. 50Nicodemus (den, som var kommen til ham om Natten og var een af dem) sagde til dem: 51mon vor Lov dømme et Menneske, uden at man først forhører ham og faaer at vide, hvad han gjør? 52De svarede og sagde til ham: mon du og være af Galilæa? Ransag og see, at der er ingen Prophet opstanden af Galilæa. 53Og hver gik til sit Huus.