Parallel
6
1Derefter foer Jesus hen over Galilæas Sø, ved Tiberias. 2Og meget Folk fulgte ham, fordi de saae hans Tegn, som han gjorde paa de Syge. 3Men Jesus gik op paa et Bjerg og satte sig der med sine Disciple. 4Men det var nær Paaske, Jødernes Høitid. 5Da Jesus nu opløftede sine Øine og saae, at meget Folk kom til ham sagde han til Philippus: hvor skulle vi kjøbe Brød, at disse kunne æde? 6(Men han sagde dette for at forsøge ham; thi han vidste selv, hvad han vilde gjøre.) 7Philippus svarede ham: Brød for to hundrede Penninge er ikke nok for dem, og hver af dem kan faae noget Lidet. 8Een af hans Disciple, Andreas, Simon Peters Broder, siger til ham: 9her er en liden Dreng, som har fem Bygbrød og to smaa Fiske; men hvad er dette til saa mange? 10Men Jesus sagde: kommer Folket til at sidde; og der var meget Græs paa Stedet. Da satte Mændene sig ned, ved frem tusinde i Tallet. 11Men Jesus tog Brødene, gjorde Taksigelse og uddelede dem til Disciplene, men Disciplene til dem, som havde sat sig ned; desligeste ogsaa af de smaa Fiske, saa meget de vilde. 12Men der var de vare mætte, sagde han til sine Disciple: sanker tilsammen de overblevne Stykker, at Intet forkommes. 13Da samlede de og fyldte tolv Kurve med Stykker, som bleve tilovers af de fem Bygbrød fra dem, som havde faaet Mad. 14Da nu Folket saae det Tegn, som Jesus havde gjort, sagde de: denne er i Sandhed den Prophet, som kommer til Verden. 15Der Jesus da vidste, at de vilde komme og tage ham med Magt for at gjøre ham til Konge, veg han atter op paa Bjerget, ganske alene. 16Men der det var blevet Aften, gik hans Disciple ned til Søen. 17Og de traadte i Skibet og kom paa hiin Side Søen til Capernaum. Og det var allerede blevet mørkt, og Jesus var ikke kommen til dem. 18Og Søen reiste sig, da der blæste et stærkt Veir. 19Der de nu havde roet ved fem og tyve eller tredive Stadier, saae de Jesus vandre paa Søen og komme nær til Skibet; og de forfærdedes. 20Men han sagde til dem: det er mig; frygter ikke. 21Da vilde de tage ham ind i Skibet; og strax var Skibet ved Landet, som de føre til. 22Den anden Dag, da Folket, som stod paa hiin Side Søen, saae, at intet andet Skib var der, uden det ene, som hans Disciple vare traadte ind i, og at Jesus ikke var gaaet i Skibet med sine Disciple, men at hans Disciple alene vare farne bort; 23(men der kom andre Skibe fra Tiberias nær til det Sted, hvor de aade Brødet, efter at Herren havde gjort Taksigelse); 24og da Folket nu saae, at Jesus var der ikke, ei heller hans Disciple, traadte ogsaa de i Skibene og kom til Capernaum for at søge Jesus. 25Og der de fandt ham paa Hiin Side Søen, sagde de til ham: Rabbi! naar er du kommen hid? 26Jesus svarede dem og sagde: sandelig, sandelig siger jeg Eder: I søge mig, ikke fordi I saae Tegn, men fordi I aade af Brødene og bleve mætte. 27Arbeider ikke for den Mad, som er forgængelig, men for den Mad, som varer til et evigt Liv, hvilken Menneskens Søn skal give Eder; thi ham har Faderen Gud selv, beseglet. 28Da sagde de til ham: hvad skulle vi gjøre, at vi kunne arbeide Guds Gjerning? 29Jesus svarede og sagde til dem: dette er Guds Gjerning, at I skulle troe paa den, som han udsendte. 30Da sagde de til ham: hvad gjør du da for et Tegn, at vi kunne see det og troe dig? hvad Arbeide gjør du? 31Vore Fædre aade Manna i Ørken, som skrevet er: han gav dem Brød af Himmelen at æde. 32Da sagde Jesus til dem: sandelig, sandelig siger jeg Eder: ikke Moses gav Eder det Brød af Himmelen; men min Fader giver Eder det Brød af Himmelen, som er det sande. 33Thi Guds Brød er det, som kommer ned af Himmelen og giver Verden Liv. 34Da sagde de til ham: Herre! giv os altid dette Brød. 35Men Jesus sagde til dem: jeg er det Livsens Brød, Hvo som kommer til mig, skal ikke hungre: og hvo som troer paa mig, skal aldrig tørste. 36Men jeg har sagt Eder, at I have seet mig og troe dog ikke. 37Alt, hvad min Fader giver mig, skal komme til mig; og den, som kommer til mig, skal jeg ingenlunde kaste hen ud. 38Thi jeg er kommen ned af Himmelen, ikke at jeg skal gjøre min Villie, men hans Villie, som mig udsendte. 39Men dette er Faderens Villie, som mig udsendte, at jeg skal Intet miste af alt det, som han har givet mig; men jeg skal opreise det paa den yderste Dag. 40Men det er hans Villie, som mig udsendte, at hver den, som seer Sønnen og troer paa ham, skal have et evigt Liv, og jeg skal opreise ham paa den yderste Dag. 41Da knurrede Jøderne imod ham, fordi han sagde: jeg er det Brød, som kom ned af Himmelen. 42Og de sagde: er ikke denne Jesus, Josephs Søn, hvis Fader og Moder vi kjende? hvorledes siger da denne: jeg er kommen ned af Himmelen? 43Derfor svarede Jesus og sagde til dem: knurrer ikke indbyrdes. 44Ingen kan komme til mig uden Faderen, som mig udsendte, drager ham; og jeg skal opreise ham paa den yderste Dag. 45Der er skrevet i Propheterne: og de skulle alle være oplærte af Gud. Hver da, som hører af Faderen og lærer kommer til mig. 46Ikke at Nogen har seet Faderen, uden den, som er fra Gud, han har seet Faderen. 47Sandelig, sandelig siger jeg Eder: hvo, som troer paa mig, har et evigt Liv. 48Jeg er det Livsens Brød. 49Eders Fædre aade Manna i Ørknen og døde. 50Dette er det Brød, som kommer ned af Himmelen, at man skal æde af det og ikke døe. 51Jeg er det levende Brød, som kom ned af Himmelen; om Nogen æder af dette Brød, han skal leve til evig Tid; og det Brød, som jeg vil give, er mit Kjød hvilket jeg vil give for Verdens Liv. 52Da kivedes Jøderne indbyrdes og sagde: hvorledes skal denne give os sit Kjød at æde? 53Derfor sagde Jesus til dem: sandelig, sandelig siger jeg Eder: dersom I ikke æde Menneskens Søns Kjød og drikke hans Blod, have I ikke Livet i Eder. 54Hvo som æder mit Kjød og drikker mit Blod, har et evigt Liv, og jeg skal opreise ham paa den yderste Dag. 55Thi mit Kjød er sandelig Mad og mit Blod er sandelig Drikke. 56Hvo som æder mit Kjød og drikker mit Blod, han bliver i mig, og jeg i ham. 57Ligesom den levende Fader udsendte mig, jeg lever ved Faderen ligesaa skal og den, som mig æder, leve ved mig. 58Dette er det Brød, som er kommet ned af Himmelen; ikke som Eders Fædre aade Manna og døde. Hvo som æder dette Brød, skal leve evindeligen. 59Dette sagde han i en Syagoge, der han lærte i Capernaum. 60Hvorfor mange af hans Disciple, der de det hørte, sagde: denne er en haard Tale, hvo kan høre ham? 61Men der Jesus vidste ved sig selv, at hans Disciple knurrede over dette, sagde han til dem: forarger dette Eder? 62Hvad om I da faae at see, at Menneskens Søn farer op, hvor han var før? 63Det er Aanden, som levendegjør, Kjødet gavner intet; de Ord, som jeg taler til Eder, ere Aand og ere Liv. 64Men der ere nogle af Eder, som ikke troe. Thi Jesus vidste fra Begyndelsen, hvilke de vare, som ikke troede, og hvo den var, som ham vilde forraade. 65Og han sagde: derfor sagde jeg Eder, at Ingen kan komme til mig, uden det er givet ham af min Fader. 66Fra den Tid traadte mange af hans Disciple tilbage og vandrede ikke mere med ham. 67Derfor sagde Jesus til de Tolv: monne og I ville gaae bort? 68Da svarede Simon Peter ham: Herre! til hvem skulle vi gaae hen? Du har det evige Livs Ord; 69og vi have troet og erkjendt, at du er den Christus, den levende Guds Søn. 70Jesus svarede dem: hor jeg ikke udvalgt Eder tolv, og een af Eder er en Djævel. 71Men han talede om Judas, Simons Søn, Ischariotes; thi han blev siden hans Forrædder og var een af de Tolv.