Johannes 4
DA1871
4
1Der Herren nu erfarede, at Pharisæerne havde hørt, at Jesus gjorde flere Disciple og døbteflere end Johannes, 2(enddog Jesus ikke døbte selv, men hans Disciple): 3da forlod han Judæa og drog atter hen til Galilæa. 4Men han maatte reise igennem Samaria. 5Da kom han til en Stad i Samaria, som kaldes Sichar, nær ved det Stykke Land, som Jakob gav Joseph sin Søn. 6Men der var Jacobs Brønd. Der Jesus da var træt af Reisen, satte han sig ved Brønden; det var ved den sjette Time. 7Da kom en samaritansk Kvinde, at drage Vand op. Jesus sagde til hende: giv mig at drikke. 8Thi hans Disciple vare gangne til Staden for at kjøbe Mad. 9Da sagde den samaritanske Kvinde til ham: hvorledes beder du, som er en Jøde, mig, som er en samaritansk Kvinde, om Drikke? Thi Jøder holde ikke Samkvem med Samaritaner. 10Jesus svarede og sagde til hende: dersom du kjendte Guds Gave, og hvo den er, som siger til dig: giv mig at drikke, da bad du ham, og han gav dig levende Vand. 11Kvinden sagde til ham: Herre! du har jo Intet at drage op med, og Brønden er dyb; hvorfra har du da det levende Vand? 12Mon du være mere en vor Fader Jakob, som har givet os Brønden, og han har selv drukket deraf, og hans Børn og hans Kvæg? 13Jesus svarede og sagde til hende: hver den, som drikker af dette Vand, skal tørste igjen. 14Men hvo som drikker af det Vand, som jeg vil give ham, skal til evig Tid ikke tørste; men det Vand, som jeg vil give ham, skal blive i ham en Kilde af Vand, som opvælder til et evigt Liv. 15Kvinden siger til ham: Herre! giv mig det Vand, at jeg ikke skal tørste og ikke komme hid for at drage op. 16Jesus siger til hende: gak bort, kald din mand og kom hid. 17Kvinden svarede og sagde: jeg har ingen Mand. Jesus siger til hende: du talede ret: jeg har ingen Mand. 18Thi du har havt fem Mænd; og den, som du nu har, er ikke din Mand. Det sagde du sandt. 19Kvinden siger til ham: Herre! jeg ser, at du er en Prophet. 20Vore Fældre have tilbedet paa dette Bjerg, og I sige, at i Jerusalem er Stedet, hvor man bør tilbede. 21Jesus siger til hende: Kvinde! tro mig, at den Time kommer, da I hverken paa dette Bjerg, ei heller i Jerusalem, skulle tilbede Faderen. 22I tilbede det, som I ikke kjende; vi tilbede det, som vi kjende; thi Saliggjørelsen kommer fra Jøderne. 23Men den Time kommer, ja er nu, da de sande Tilbedere skulle tilbede Faderen I Aand og Sandhed; thi Faderen søger saadanne, som han saaledes tilbede. 24Gud er en Aand, og de, som han tilbede, bør det at tilbede i Aand og Sandhed. 25Kvinden siger til ham; jeg veed, at Messias kommer, (hvilket betyder Christus); naar han kommer, skal hen kundgjøre os alle Ting. 26Jesus siger til hende: ham er jeg, som taler med dig. 27Og i det samme kom hans Disciple, og forundrede sig, at han talede med Kvinden; dog sagde Ingen: hvad sprøger du? eller hvad taler du med hende? 28Da lod Kvinden sit Vandkar staae og gik ind i Staden og sagde til Menneskene der: 29kommer, seer et Menneske, som har sagt mig alt det, jeg har gjort; mon denne ikke være den Christus? 30Da gik de ud af Staden og kom til ham. 31Imidlertid bade Disciplene ham og sagde: Mester æd! 32Men han sagde til dem: jeg har Mad at æde, den I ikke kjende. 33Da sagde Disciplene til hverandre: mon Nogen har bragt ham Noget at æde? 34Jesus sagde til dem: min Mad er, at jeg gjør hans Villie, som mig udsendte, og fuldkommer hans Gjerning. 35Sige I ikke: der er endnu fire Maaneder, saa kommer Høsten? See, jeg siger Eder: opløfter Eders Øine, og seer Markerne; de ere allerede hvide til Høsten. 36Og hvo som høster, saaer Løn, og samler Frugt til et evigt Liv; paa det de skulle glæde sig tilhobe, baade den, som saaer, og den, som høster. 37Thi herudi er hiint Ord fandt: En saaer, og en Anden høster. 38Jeg har udsendt Eder at høste det, som I ikke arbeidede; Andre have arbeidet, og I ere indkomne i deres Arbeide. 39Men mange Samaritaner af den samme Stad troede paa ham for Kvindens tales Skyld, som vidnede: han har sagt mig alt det, jeg har gjort. 40Da nu Samaritanerne kom til ham, bade de ham, at han vilde blive hos dem; og han blev der to Dage. 41Og mange Flere troede for hans tales Skyld. 42Og de sagde til Kvinden: vi tro nu ikke længere for din Tales Skyld; thi vi have selv hørt og vide, at denne er sandelig den Verdens Frelser, den Christus. 43Men efter to Dage gik han derfra og drog til Galilæa. 44Thi Jesus vidnede selv, at en Prophet bliver ikke æret i sit Fædreneland. 45Der han da kom til Galilæa, annammede de Galilæer ham, som havde seet alt det, som han gjorde i Jerusalem paa Høitiden; thi de vare og komne til Høitiden. 46Da kom Jesus atter til Cana i Galilæa, vor han havde gjort Vand til Viin. Og der var en kongelig Tjener, hvis Søn laae syg i Capernaum. 47Der denne hørte, at Jesus var kommen fra Judæa til Galilæa, gik han til ham og bad ham, at han vilde komme og helbrede hans Søn; thi han var nær Døden. 48Da sagde Jesus til ham: dersom I ikke see Tegn og Undergjerninger, ville I ikke troe. 49Manden sagde til ham: Herre! kom, før mit Barn døer. 50Jesus siger til ham: gak bort, din Søn lever. Og Manden troede det Ord, som Jesus sagde til ham, og gik bort. 51Men idet han nu drog bort, mødte hans Tjenere ham og forkyndte og sagde: dit Barn lever. 52Da udspurgte han dem den Time, paa hvilken det var blevet bedre med ham; og de sagde til ham: igaar ved den syvende Time forlod Feberen ham. 53Da mærkede Faderen, at det var skeet paa den samme Time, paa hvilken Jesus havde sagt til ham: din Søn lever! og han troede selv og hans ganske Huus. 54Dette fik andet Tegn gjorde Jesus, der han var kommen fra Judæa til Galilæa.