Parallel
15
1Jeg er det sande Viintræ, og min Fader er Viingaardsmanden. 2Hver Green paa mig, som ikke bærer Frugt, borttager han, og hver den, som bærer Frugt, renser han, at den skal bære mere Frugt. 3I ere allerede rene formedelst det Ord, som jeg har talet til Eder. 4Bliver i mig, da bliver og jeg i Eder. Ligesom Grenen ikke kan bære Frugt af sig selv, uden den bliver i Træet, saa kunne I ikke heller, uden I blive i mig. 5Jeg er Viintræet, I ere Grenene. Hvo som bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen Frugt; thi uden mig kunne I slet Intet gjøre. 6Om Nogen ikke bliver i mig, han bliver udkastet som en Green og visner; man sanker dem og kaster dem i Ilden, og de brænde. 7Dersom I blive i mig og mine Ord blive i Eder, da beder om hvadsomhelt I ville, og det skal vederfares Eder. 8Derudi forherliges min Fader, at I bære megen Frugt, og I skulle vorde mine Disciple. 9Ligesom Faderen har elsket mig, saa har jeg og elsket Eder; bliver i min Kjærlighed! 10Dersom I holde mine Befalinger, Skulle I blive i min Kjærlighed, ligesom jeg har holdt min Faders Befalinger og bliver i hans Kjærlighed. 11Dette har jeg talet til Eder, paa det min Glæde kan blive i Eder, og Eders Glæde kan blive fuldkommen. 12Denne er min Befaling, at I skulle elske hverandre, ligesom jeg har elsket Eder. 13Ingen har større Kjærlighed end denne, at En sætter sit Liv til for sine Venner. 14I ere mine Venner, dersom I gjøre, hvad jeg befaler Eder. 15Jeg kalder Eder ikke længere Tjenere; thi Tjeneren veed ikke, hvad hans Herre gjør; men Eder har jeg kaldet Venner; thi alt det, som jeg har hørt af min Fader, har jeg kundgjort Eder. 16I have ikke udvalgt mig, men jeg har udvalgt Eder og sat Eder, at I skulle gaae hen og bære Frugt, og Eders Frugt skal blive ved; at hvadsomhelst I bede Faderen i mit Navn, skal han give Eder. 17Dette befaler jeg Eder, at I skulle elske hverandre. 18Dersom Verden hader Eder, da vider, at den har hadet mig førend Eder. 19Vare I af Verden da vilde Verden elske sit Eget; men efterdi I ikke ere af Verden, men jeg har udvalt Eder af Verden, derfor hader Verden Eder. 20Kommer det Ord ihu, som jeg sagde Eder: en Tjener er ikke større end hans Herre. Have de forfulgt mig, skulle de og forfølge Eder; have de holdt mit Ord, skulle de og holde Eders. 21Men alt dette skulle de gjøre Eder for mit Navns Skyld, fordi de ikke kjende den, som mig har udsendt. 22Dersom jeg ikke var kommen og havde talet til dem, havde de ikke Synd; men nu have de end ikke et paaskud for deres Synd. 23Hvo mig hader, hader og min Fader. 24Havde jeg ikke gjort de Gjerninger iblandt dem, som ingen Anden har gjort, havde de ikke Synd; men nu have de seet dem og dog hadet baade mig og min Fader. 25Dog, de Ord, som ere skrevne i deres Lov, maa fuldkommes: de hadede mig uforskyldt. 26Men naar Talsmanden kommer, hvilken jeg skal sende Eder fra Faderen, den Sandheds Aand, som udgaaer fra Faderen), han skal vidne om mig. 27Men ogsaa I skulle vidne; thi I vare med mig fra Begyndelsen.