YouVersion Logo
Search Icon

Første Mosebog 35

35
Gud befaler Jakob at bygge et Alter i Bethel; han renser sit Folk og Hus og fuldkommer sit Løfte; Debora, Rebekkas Amme, dør; Gud aabenbares atter for ham, 1-15; Rakel føder Benjamin og dør, 16-21; Ruben ligger hos Bilha; Jakobs tolv Sønner opregnes, han kommer til sin Fader i Hebron; Isak dør, 180 Aar gammel, 22-29.
1Og Gud sagde til Jakob: Gør dig rede, drag op til Bethel og bliv der, og byg der et Alter for den Gud, som aabenbaredes for dig, der du flyede for din Broder Esaus Ansigt. 2Da sagde Jakob til sit Hus og til alle, som vare med ham: Bortkaster de fremmede Guder, som ere iblandt eder, og renser eder og omskifter eders Klæder! 3Og lader os gøre os rede og drage op til Bethel, og jeg vil der bygge et Alter for den Gud, som bønhørte mig paa min Nøds Dag og har været med mig paa Vejen, som jeg har vandret. 4Saa gave de Jakob alle de fremmede Guder, som vare i deres Hænder, og Ringene, som vare i deres Øren, og Jakob skjulte dem under Egen, som var ved Sikem. 5Saa rejste de; og Rædsel fra Gud var over de Stæder, som laa rundt omkring dem, at de ikke forfulgte Jakobs Sønner. 6Og Jakob kom til Lus, som er i Kanaans Land, det er Bethel, han og alt Folket, som var med ham. 7Og han byggede der et Alter og kaldte det Sted El-Beth-El, fordi Gud var aabenbaret der for ham, da han flyede for sin Broder. 8Og Debora, Rebekkas Amme, døde og blev begraven neden for Bethel, under Egen, og han kaldte dens Navn Graadseg. 9Og Gud aabenbaredes atter for Jakob, da han kom fra Paddan-Aram, og han velsignede ham. 10Og Gud sagde til ham: Dit Navn er Jakob; dit Navn skal ikke ydermere kaldes Jakob; men Israel skal være dit Navn; og han kaldte hans Navn Israel. 11Og Gud sagde til ham: Jeg er den almægtige Gud, vær frugtbar og former dig, Folk og Folkehobe skal der vorde af dig, og Konger skulle udkomme af dine Lænder. 12Og det Land, som jeg har givet Abraham og Isak, det vil jeg give dig, og jeg vil give din Sæd efter dig Landet. 13Og Gud for op fra ham, fra det Sted, hvor han talede med ham. 14Saa oprejste Jakob et Mindesmærke paa det Sted, hvor han talede med ham, et Mindesmærke af Sten, og øste Drikoffer derpaa og overøste det med Olie. 15Og Jakob kaldte det Steds Navn, hvor Gud talede med ham, Bethel.
16Og de rejste fra Bethel, og der de vare endnu ikkun et Stykke Vej fra Efrat, da fødte Rakel, og hun havde en haard Fødsel. 17Og det skete, da hun havde en haard Fødsel, at Jordemoderen sagde til hende: Frygt ikke; thi ogsaa her har du en Søn. 18Og det skete, der hendes Sjæl for ud — thi hun døde — da kaldte hun hans Navn Ben-Oni#35,18 d. e. Smertes Søn. ; men hans Fader kaldte ham Ben-Jamin#35,18 d. e. højre Haands Søn. . 19Saa døde Rakel og blev begraven paa Vejen til Efrat, det er Bethlehem. 20Og Jakob satte et Mindesmærke over hendes Grav; dette er Rakels Gravs Mindesmærke indtil denne Dag. 21Og Israel rejste derfra og opslog sit Telt paa hin Side Migdal Eder#35,21 Mika 4, 8. d. e. Hyrdetaarn. .
22Og det hændte sig, der Israel boede i dette Land, da gik Ruben hen og laa hos Bilha, sin Faders Medhustru, og Israel hørte det. Og Jakob havde tolv Sønner. 23Leas Sønner vare: Jakobs førstefødte, Ruben, og Simeon og Levi og Juda og Isaskar og Sebulon. 24Rakels Sønner vare: Josef og Benjamin. 25Og Rakels Pige Bilhas Sønner vare: Dan og Nafthali. 26Og Leas Pige Silpas Sønner vare: Gad og Aser; disse ere Jakobs Sønner, som bleve ham fødte i Paddan-Aram. 27Og Jakob kom til sin Fader Isak i Mamre, udi Kirjath-Arba, det er Hebron, hvor Abraham og Isak havde været fremmede. 28Og Isak blev hundrede Aar og firsindstyve Aar gammel. 29Og Isak opgav Aanden og døde og blev samlet til sit Folk, gammel og mæt af Dage; og Esau og Jakob, hans Sønner, begrove ham.

Currently Selected:

Første Mosebog 35: DA1871

Highlight

Share

Copy

None

Want to have your highlights saved across all your devices? Sign up or sign in

YouVersion uses cookies to personalize your experience. By using our website, you accept our use of cookies as described in our Privacy Policy