YouVersion Logo
Search Icon

Salmernes Bog 38

38
En bøn om hjælp i lidelse
1En sang af David og en bøn til Herren om nåde.
2Herre, straf mig ikke i vrede,
irettesæt mig ikke i harme.
3Dine pile sidder dybt i mig,
din straffende hånd hviler tungt på mig.
4Min krop sygner hen på grund af din vrede,
mit helbred er nedbrudt som følge af synd.
5Min skyld vokser mig over hovedet,
min syndebyrde er ikke til at bære.
6Mine sår er betændte og stinker
på grund af min tåbelige synd.
7Jeg er nedtrykt og meget bedrøvet,
dagen igennem sørger jeg dybt.
8Det føles som ild i mit indre,
hele min krop er syg af feber.
9Jeg er lamslået og knust,
stønner i fortvivlelse og smerte.
10Herre, du ved, hvad jeg længes efter!
Du hører alle mine suk.
11Mit hjerte hamrer, min styrke er borte,
mine øjne har mistet deres glans.
12Min lidelse holder slægt og venner borte,
mine kære holder sig på afstand.
13Mine fjender stiller fælder for mig,
de, som ønsker mig død, lægger onde planer.
De har altid kun forræderi i tanke.
14Jeg er som en døv, der ikke kan høre,
som en stum, der ikke kan tale.
15Jeg lader, som om jeg ikke hører,
undlader at svare på spørgsmål.
16Jeg venter på, at du gør noget, Herre.
Jeg længes efter at få et svar, min Gud.
17Lad ikke mine fjender hovere over min tilstand,
eller glæde sig over at se mig falde.
18Jeg er på randen af et sammenbrud,
jeg lider af konstante smerter.
19Men jeg vil bekende min synd
og angre det onde, jeg har gjort.
20Mange er imod mig uden årsag,
mange hader mig uden grund.
21De gengælder godt med ondt.
De er imod mig, fordi jeg ønsker at gøre det gode.
22Herre, lad mig ikke i stikken,
hold dig ikke borte fra mig.
23Skynd dig at gribe ind,
hjælp mig, min Herre og Frelser!

Currently Selected:

Salmernes Bog 38: BPH

Highlight

Share

Copy

None

Want to have your highlights saved across all your devices? Sign up or sign in

YouVersion uses cookies to personalize your experience. By using our website, you accept our use of cookies as described in our Privacy Policy