Lukasevangeliet 7:1, 2, 3, 4, 5, 6, 8, 9, 10
Lukasevangeliet 7:1 BPH
Da Jesus var færdig med at tale til folkemængden, gik han ind til Kapernaum.
Lukasevangeliet 7:2 BPH
Her boede en romersk officer, der havde en tjener, som var syg og døden nær. Det var en tjener, han satte stor pris på.
Lukasevangeliet 7:3 BPH
Officeren havde hørt om Jesus og sendte nogle af lederne fra den jødiske menighed hen for at bede ham komme og helbrede hans tjener.
Lukasevangeliet 7:4 BPH
De bad indtrængende Jesus om at komme. „Hvis nogen fortjener hjælp, så er det ham,” sagde de
Lukasevangeliet 7:5 BPH
„for han elsker vores folk og har bygget en synagoge til os.”
Lukasevangeliet 7:6 BPH
Jesus og hans ledsagere gik derfor med dem. Men da de nærmede sig huset, sendte officeren nogle venner ud for at sige: „Herre, gør dig ikke så megen ulejlighed. Jeg er jo ikke værdig til, at du skulle komme ind i mit hus.
Lukasevangeliet 7:8 BPH
Jeg er jo en mand, som selv står under kommando, og jeg har soldater, der igen står under mig. Hvis jeg siger til en: ‚Gå!’ så går han, og siger jeg til en anden: ‚Kom!’ så kommer han. Og hvis jeg siger til min tjener: ‚Gør det eller det!’ så gør han det.”
Lukasevangeliet 7:9 BPH
Jesus var forbløffet over de ord, og han vendte sig til dem, der fulgtes med ham, og sagde: „Det siger jeg jer: Ikke engang blandt Israels folk har jeg mødt så stærk en tro.”
Lukasevangeliet 7:10 BPH
Da officerens venner kom tilbage til huset, fandt de tjeneren fuldstændig rask.





