YouVersion Logo
Search Icon

Lukasevangeliet 1:5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21, 22, 23, 24, 25

Lukasevangeliet 1:5 BPH

Dengang Herodes regerede over jødernes land, var der en jødisk præst ved navn Zakarias. Han hørte til Abijas skiftehold blandt præsterne. Hans kone, Elisabet, var efterkommer af Aron, ligesom han selv var.

Lukasevangeliet 1:6 BPH

De var retskafne mennesker og efterlevede Guds lov til punkt og prikke.

Lukasevangeliet 1:7 BPH

Men de havde ingen børn, for Elisabet kunne ikke få børn, og nu var de begge oppe i årene.

Lukasevangeliet 1:8 BPH

En dag, da Zakarias var i færd med sin tjeneste i templet, for det var hans hold, der havde tjeneste i den uge

Lukasevangeliet 1:9 BPH

tilfaldt det ham ved lodtrækning at gå ind i det hellige rum i templet for at bringe røgelsesofferet.

Lukasevangeliet 1:10 BPH

Imens han var i færd med det, stod en stor forsamling af jøder ude i tempelgården og bad, som de plejede, når der brændtes røgelse.

Lukasevangeliet 1:11 BPH

Pludselig fik Zakarias inde i templet øje på en engel, der stod på højre side af røgelsesalteret

Lukasevangeliet 1:12 BPH

og det gjorde ham skrækslagen.

Lukasevangeliet 1:13 BPH

„Vær ikke bange, Zakarias!” sagde englen. „Jeg er kommet for at fortælle dig, at Gud har hørt dine bønner. Din kone Elisabet vil få en søn, som du skal kalde Johannes.

Lukasevangeliet 1:14 BPH

Han vil blive til stor glæde for dig selv og mange andre

Lukasevangeliet 1:15 BPH

for han vil blive en af Guds største tjenere. Han må aldrig drikke vin eller øl, og han vil blive fyldt med Helligåndens kraft, allerede før han bliver født.

Lukasevangeliet 1:16 BPH

Mange af Israels folk vil vende om fra deres ondskab og søge Herren, deres Gud, når de hører ham tale.

Lukasevangeliet 1:17 BPH

Johannes vil træde frem i profeten Eliasʼ ånd og kraft. Han vil hjælpe forældre til at blive forsonet med deres børn og hjælpe de ulydige til at forstå visdommen i at gøre Guds vilje. Han vil gøre folket parat til at møde Herren.”

Lukasevangeliet 1:18 BPH

„Det har jeg svært ved at tro,” indvendte Zakarias. „Jeg er jo en halvgammel mand, og min kone er også godt oppe i årene. Giver du mig et tegn, så jeg kan tro på det?”

Lukasevangeliet 1:19 BPH

Englen svarede: „Jeg er Gabriel, Guds betroede tjener, og han har sendt mig herhen for at fortælle dig den gode nyhed.

Lukasevangeliet 1:20 BPH

Men fordi du tvivlede på, hvad jeg sagde, vil du få det tegn at blive stum. Du vil ikke kunne sige et eneste ord, før barnet er født. Men det, jeg har sagt, vil ske til den fastsatte tid!”

Lukasevangeliet 1:21 BPH

Forsamlingen udenfor stod og ventede på, at Zakarias skulle komme ud til dem, og de undrede sig over, at han blev så længe inde i templet.

Lukasevangeliet 1:22 BPH

Da han endelig kom ud, kunne han ikke få et ord frem, og folk forstod, at han havde haft et syn i templet. Han forsøgte med tegn og fagter at forklare, hvad der var sket.

Lukasevangeliet 1:23 BPH

Efter at Zakarias havde fuldført sin tjenesteuge i templet, vendte han tilbage til sit hjem.

Lukasevangeliet 1:24 BPH

Og det varede ikke længe, før Elisabet blev gravid, hvorefter hun holdt sig inden døre i fem måneder.

Lukasevangeliet 1:25 BPH

„Det er Gud, der har gjort det!” udbrød hun. „Han har været nådig imod mig og taget min skam bort.”