Johannesevangeliet 3
BPH
3
De, der bliver genfødt ved Guds Ånd, får evigt liv
1En aften efter mørkets frembrud kom en af de jødiske ledere, en farisæer ved navn Nikodemus, for at tale med Jesus. 2„Mester,” sagde han, „vi er klar over, at Gud har sendt dig, for ingen kunne gøre de mirakler, du gør, hvis ikke Gud var med ham.”
3Da sagde Jesus: „Det siger jeg dig: Det er kun, hvis et menneske bliver født igen,#3,3 Eller: „født på ny” eller „født en gang til”. Der er tale om en helt ny begyndelse og et helt nyt liv, som Gud skaber ved sin Ånd. Det græske ord kan også betyde „ovenfra”, men det passer ikke i denne sammenhæng. at det kan komme ind i Guds rige.”
4„Hvad mener du?” udbrød Nikodemus. „Et voksent menneske kan da umuligt komme ind i sin mors mave igen og blive født endnu en gang?”
5Jesus svarede: „Det siger jeg dig: Det er kun, hvis et menneske bliver født af både vand#3,5 Den græske tekst her siger egentlig „ud af vand”. Det er sandsynligvis en henvisning til fostervandet og dermed til den almindelige, fysiske fødsel i modsætning til den åndelige fødsel. Nikodemus havde misforstået Jesus, fordi han tænkte på en fysisk fødsel, mens Jesus talte om en åndelig fødsel. Forskellen mellem de to slags fødsler forklares nærmere i næste sætning. og ånd, at det kan komme ind i Guds rige. 6Et menneske føder et menneskebarn, men Guds Ånd føder et åndeligt barn. 7Du skal ikke være så forundret over, at jeg sagde, at I skal fødes igen. 8Tænk på vinden.#3,8 Det græske ord, der bruges her, betyder egentlig ånd og kun sjældent vind, men Jesus bruger vinden som illustration på en sandhed om Åndens virke. Det tilsvarende hebraiske ord betyder både vind og ånd. I bibelsk sprogbrug er det Gud, som styrer vinden og bruger den som sit redskab, jf. Hebr. 1,7. Den blæser, hvorhen den vil. Du kan ikke se, hvor den kommer fra, eller hvor den skal hen, men du kan høre dens susen. Sådan er det også, når Guds Ånd giver et menneske åndeligt liv.”
9„Jamen, hvordan kan det ske?” spurgte Nikodemus.
10Jesus svarede: „Du er lærer for Israels folk. Forstår du det ikke? 11Det siger jeg dig: Vi taler om det, vi kender til, og vi fortæller om det, vi har set—men I tror ikke på os! 12Hvis I ikke tror mig, når jeg fortæller jer om de jordiske ting, hvordan skulle I så kunne tro mig, hvis jeg begyndte at fortælle jer om de himmelske? 13Intet menneske har fået lov at se, hvad der er i Himlen, undtagen Menneskesønnen, som jo er kommet ned fra Himlen.
14-15Ligesom Moses løftede kobberslangen op og satte den fast på en stang ude i ørkenen, og de, der så hen på den, reddede livet,#3,14-15 4.Mos. 21,1-9. sådan skal Menneskesønnen løftes op, så enhver, der ser hen til ham og tror på ham, vil få det evige liv.”
16Gud elskede nemlig verden så højt, at han gav sin eneste Søn, for at enhver, der tror på ham, ikke skal gå fortabt, men få det evige liv. 17Gud sendte ikke sin Søn til verden for at dømme verden, men for at verden gennem ham kunne opleve frelse.
18De, der tror på ham, bliver ikke dømt. Men de, der ikke tror på ham, er allerede dømt, for de har nægtet at tro på Guds egen Søn. 19Dommen kommer som følge af menneskers egne valg. Da Lyset kom ind i verden, valgte de nemlig mørket frem for lyset. Det gjorde de, fordi deres handlinger var onde. 20Onde mennesker hader lyset og undgår det. De ønsker ikke, at deres handlinger skal komme frem i lyset. 21Men de, der følger sandheden, kommer frem i lyset, så det kan ses, at de har handlet efter Guds vilje.
Johannes Døbers opgave er ved at være slut
22Efter sit ophold i Jerusalem vandrede Jesus rundt i Judæa sammen med sine disciple, hvor mange kom til dem og blev døbt.
23Men også Johannes døbte stadig mange mennesker, for folk blev ved med at strømme ud til ham. Han opholdt sig oppe ved Ænon i nærheden af Salem, hvor der var masser af vand. 24(Johannes var endnu ikke blevet kastet i fængsel.)
25En dag kom Johannesʼ disciple i diskussion med en af de jødiske ledere om, hvem der havde ret til at døbe. 26Efter diskussionen kom disciplene hen til Johannes og sagde: „Mester, den mand, som kom til dig øst for Jordanfloden, og som du har fortalt om, han døber også, og nu går alle folk over til ham!”
27Johannes svarede: „Det er Gud, der giver hver enkelt af os vores særlige opgave. 28I har jo selv hørt mig sige, at jeg ikke er Messias, men jeg blev udsendt for at bane vejen for ham. 29Bruden tilhører brudgommen—men brudgommens ven, der står og venter på at høre brudgommens stemme, bliver glad, når han hører ham. Derfor glæder jeg mig af hele mit hjerte over det, som nu sker. 30Hans betydning vil blive større og større, min vil blive mindre og mindre.”
Tro fører til liv—ulydighed fører til dom
31Han, som er kommet ovenfra, står over alt og alle, men de, som kommer fra denne verden, hører denne verden til og er optaget af det, som hører denne verden til. Han, som er kommet fra Himlen, står over alt. 32Han fortæller om det, han selv har set og hørt, og alligevel vil næsten ingen tro ham. 33Men enhver, som er kommet til tro på hans ord, kan skrive under på, at Gud taler sandt. 34Han, som Gud har sendt, taler Guds ord, for Gud giver ham af sin Ånd uden begrænsning. 35Faderen elsker Sønnen og har overgivet alt i hans hænder. 36Alle, der tror på Sønnen, har evigt liv, men de, der ikke adlyder ham, får ikke del i det liv. De forbliver under Guds dom.

Bibelen på hverdagsdansk (The Bible in Everyday Danish)
Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015 by Biblica, Inc.®
Used by permission. All rights reserved worldwide.

Learn More About Bibelen på Hverdagsdansk